############################ ## Version 6, 2026-04-23 : # https://bank.stat.gl/Resources/PX/Databases/Greenland/BE/BE01/BE0150/2026-04-23_fremskrivninger.html## Version 5, 2025-04-24 : # https://bank.stat.gl/Resources/PX/Databases/Greenland/BE/BE01/BE0150/2025-04-24_fremskrivninger.html## Version 4, 2024-11-28 : # https://bank.stat.gl/Resources/PX/Databases/Greenland/BE/BE01/BE0150/2024-11-28_fremskrivninger.html## Version 3, 2024-08-16 : # https://bank.stat.gl/Resources/PX/Databases/Greenland/BE/BE01/BE0150/2024-08-16_fremskrivninger.html## Version 2, 2024-07-08 : # https://bank.stat.gl/Resources/PX/Databases/Greenland/BE/BE01/BE0150/2024-07-08_fremskrivninger.html## Version 1, 2024-07-05 : # https://bank.stat.gl/Resources/PX/Databases/Greenland/BE/BE01/BE0150/2024-07-05_fremskrivninger.html############################# ############################ # # Ændringer ############################## ############################ # # Mål: Regionale fremskrivninger, næste udgivelse 23. april 2026## Status: ### ToDo: Kode oprydning. # Fodnoter## Ideer til senere: ## 2024-10-17 Glat vandringer og genindvandringer med en GAM - se interne flytninger##############################
Alle beregninger er baseret på materiale i Statistikbanken
Den fremtidige befolkning
Hovedresultater
Hele landet
Befolkningsfremskrivningen viser resultater af modelberegninger, der, med udgangspunkt i Grønlands befolknings køns- og aldersstruktur pr. 1. januar 2025 samt historiske erfaringer, beskriver mulige udviklingsscenarier frem mod 2050.
Antallet af personer, der bor og er født i Grønland, vil ifølge Hovedalternativet falde med en femtedel frem mod 2050.
Som de øvrige alternativer fremskrives kun den del af befolkningen, der bor og er født i Grønland. Den del af befolkningen, der er født uden for Grønland, antages i alle årene fremover at forblive konstant med samme køns- og aldersfordeling som i 2025.
De store årgange fra 1960’erne vil i de kommende år nå aldre med højere dødelighed, som dog forventes at være lavere end den dødelighed, tidligere fødselsårgange oplevede i samme alder. Befolkningens gennemsnitsalder stiger fra 35.7 i 2025 til 39.7 i 2050.
Mens der for 10 år siden blev født omkring 800 børn årligt, forventes der om 10 år, med den nuværende lave fertilitet, at blive født under 600 børn årligt.
På grund af den modsatrettede udvikling for henholdsvis børn og ældre vil den demografiske forsørgerbrøk ikke være større eller mindre end det, der er blevet observeret i de seneste 40 år.
I figur 2 sammenlignes aldersfordelingen i de 4 fremskrivninger i årene 2000 til 2050. Forskellene ses tydeligst for børn, unge og ældre. Animationen går lidt hurtigt, men alle tal kan hentes i Grønlands Statistikbank, hvor der findes 5 detaljerede tabeller:
Når befolkningen opdeles i regioner, øges usikkerheden i de demografiske beregninger betydeligt. Kun for Nuuk og muligvis de største hovedbosteder er det muligt at foretage beregninger med den anvendte metode. For mindre lokaliteter er befolkningstallet ofte for lille til at give pålidelige resultater over en længere tidshorisont end få år.
Statistikbanken tilbyder alligevel detaljerede beregningsresultater, for at støtte mange anvendelsesmuligheder, hvor man efter behov kan summere resultater på 1-års aldersgrupper til selvdefinerede aldersintervaller frem for at være begrænset af faste grupperinger. Fremskrivningerne er mere præcise, jo bredere aldersintervaller der anvendes.
Hovedscenariet i fremskrivningen forudsætter et fortsat fald i fertiliteten, faldende dødelighed og en relativ høj nettoudvandring. Beregningerne tager udgangspunkt i de seneste års niveauer og udvikling, herunder også de indenlandske flyttemønstre.
I figur 3 illustreres udviklingen i andelen af den grønlandskfødte befolkning fordelt på kommuner, fra år 1999 til 2050.
1. Indledning
Befolkningsfremskrivninger er resultater fra modelberegninger, der med udgangspunkt i Grønlands befolknings køn-, alders- og bosætningsstruktur 1. januar 2025 beskriver mulige udviklingsscenarier frem mod 2050.
Beregningerne viser ikke med sikkerhed, hvor Grønlands befolkning vil være bosat i fremtiden. Ej heller hvordan køn- og aldersfordelingen vil være. Det kan kun fremtiden vise, hvad enten den er bestemt af demografiske forhold, ændrede naturgivne betingelser eller politiske prioriteringer.
Forventninger til størrelse og struktur af den fremtidige befolkning er helt central for samfundsplanlægningen. Det er Grønlands Statistiks ambition at kunne bidrage med troværdige bud på den fremtidige udvikling, baseret på, realistiske forudsætninger. Derfor omtales en af de gennemførte beregninger som hovedalternativ, mens de øvrige alternativer skal muliggøre vurderinger, af hovedalternativets forudsætninger.
Der er generelt meget stor usikkerhed forbundet med rent demografiske fremskrivninger af små befolkninger. Dette er i endnu højere grad tilfældet for resultater vedrørende administrative inddelinger af landet som kommuner, distrikter og lokaliteter.
Grønlands Statistik er opmærksom på, at der til planlægningsformål efterspørges befolkningsfremskrivninger på lokalitetsniveau. Denne type behov kan ikke dækkes med de her præsenterede beregninger, og det er ikke sandsynligt, at en rent demografisk model vil kunne anvendes på helt små lokaliteter.
Når beregningsresultaterne skal bruges som støtte til lokal planlægning, anbefales at justere beregningerne for forhold, der ikke afspejles i beregningerne. Det kan fx være boligbyggeri, erhvervsmuligheder, transportprojekter eller andre forhold, som ikke allerede afspejles fuldt ud i forventningerne til fremtidig fertilitet, dødelighed, flytninger og vandringer (flytninger mellem Grønland og omverdenen).
De seneste års udvikling i den tekniske infrastruktur betyder at tabeller fra Statistikbanken nu direkte kan hentes ind programmeringsmiljøer. For at gøre brug af disse muligheder har Grønlands Statistik offentliggjort samtlige tabeller, der bruges til fremskrivningerne således at det er muligt at gennemføre fremskrivningerne i eget miljø. Derfor vil programkode offentliggøres på Github, på et senere tidspunkt.
2. Metode
2.1 Den teoretiske ramme
Den anvendte teoretiske ramme kaldes i akademisk litteratur for ‘komponentmetoden’ (cohort component method) og baseres på tabeldata. Selvom datagrundlaget for befolkningsstatistikken er et administrativt personregister (cpr), der i over 50 år har registreret befolkningens adresser, omdannes disse oplysninger til statistiske tabeller i et konsolideret befolkningsregnskab. I dette regnskab opsummeres oplysningerne efter fødselsårgang og kalendertid som er fordelt efter køn og fødestedsgruppe.
Dette muliggør en enkel, transparant og reproducerbar model. I den konsoliderede tabel kombineres befolkningsstatus med opgørelse af hændelser. For at kunne samle disse i en tabel dannes en variabel ‘Trekant(lexis)’ med information om hvorvidt hændelser er indtruffet før eller efter fødselsdag. Med denne variabel kan alder ved hændelse beregnes ud fra fødselsårgang og kalendertid.
Det er nemlig sådan, at alder i slutningen af et kalenderår er lig kalenderår minus fødselsår (2025-1959=66 år). Alder ved en hændelse i kalenderåret skal så justeres hvorvidt hændelsen indtræffer før (66-1=65 år) eller efter (66 år) fødselsdagen.
Ca 90 pct af befolkningen er født i Grønland og udvikling for denne gruppe over tid, kan beskrives efter normale demografiske metoder. Dette gælder selvfølgelig også for de som er født udenfor Grønland, men pga denne gruppes størrelse, er fremskrivninger forbundet med langt større usikkerhed om den teoretiske model og tilfældige kalenderårseffekter.
Det observeres, at de som er født udenfor Grønland, generelt opholder sig i landet i ganske få år og at denne gruppes køn og aldersfordeling er bemærkelsesværdig stabil over tid. Størrelse, køn og aldersfordeling bestemmes af arbejdsmarkedets behov fremfor den demografiske ramme.
Befolkningsfremskrivningerne fokuserer derfor på dem, der er født i Grønland. For at beregne den samlede befolkning holdes basisårets størrelse, køn og aldersfordeling konstant for dem, der er født uden for Grønland. I de seneste år er behovet for arbejdskraft i højere grad end tidligere blevet rekrutteret uden for Rigsfællesskabet, hvorfor fødested i befolknings-regnskabet fordeles på Grønland, inden for Rigsfællesskabet og uden for Rigsfællesskabet.
Alle fremskrivninger beregnes og forklares fuldt ud af modellen. Der kan indarbejdes forskellige forventninger til dødelighed og fertilitet, mens vandringer og flytninger bestemmes ud fra en valgt tidsperiode.
2.2 Model
Både fødsler, dødsfald og udvandringer kan bestemmes ud fra rater beregnet som hændelser fra en risikobefolkning. Det er ikke muligt at beregne indvandring efter denne metode da risiko befolkningen er ukendt. Derfor beregnes disse som genindvandringer, som er afledt af tidligere års udvandringer.
Befolkningsregnskabet er opdelt på fødestedsgrupper, køn og 1-års alders klasser, og suppleret med enkelte satellit tabeller findes det fuldstændige datagrundlag til at bestemme fremskrivningsmodellen parametre.
Befolkningens størrelse, basis år og historiske data
Afgang:
Dødsfald, beregnes fra antagelser om forventede dødshyppigheder i hele fremskrivningsperioden
Udvandringer, beregnet fra udvandringshyppigheder, hvor erfaringsgrundlag bestemmes som beregnes som gennemsnit over nogle år
Tilgang:
Levendefødte, beregnet fra antagelser om forventede fertilitetskvotienter i hele fremskrivningsperioden, alle kvinder. Her antages at kvinder født udenfor Grønland har samme fertilitet, som de, der er født i Grønland.
Kønsproportion, beregnes som gennemsnit af alle levendefødte efter 1973.
Indvandringer, beregnes ud fra det beregnede antal udvandringer og antagelser om genindvandringer.
Regionale fremskrivninger:
Fraflytninger beregnes fra fraflytningshyppigheder, fra de enkelte regioner. Fra befolkningsregnskabet kendes også, hvortil der flyttes.
Tilflytninger fordeles i henhold til en flytte matrix, beregnet for en flerårig periode
Fremskrivningsmodel 1999 - 2050
2.3 Befolkningsregnskabet
På overordnet niveau viser Befolkningsregnskabet udviklingen i befolkningens størrelse fra et år til det næste og forklarer gennem de demografiske komponenter årsager til udviklingen. Fejl i datagrundlaget aggregeres i en korrektionspost.
Det konsoliderede befolkningsregnskab med satellit tabeller findes i Statistikbanken.
Det konsoliderede befolkningsregnskab med satellit tabeller på detaljeret niveau udgør det fuldstændige datagrundlag for fremskrivningsmodellen. En fødselsårgang kan fordeles efter køn og fødestedsgruppe og udviklingen i denne kan følges over tid. Både på landsniveau og regionalt niveau.
‘område’ er adminstrativt afgrænset område, som indgår i en fremskrivningsregion
‘køn’ er kvinder og mænd samt ‘i alt’. Default er ‘i alt’
‘hændelsestype’ indeholder status primo, status ultimo samt de demografiske hændelseskomponenter, inkl en korrektionspost
‘lexis trekant’ er en hjælpevariabel, der bruges til at beregne alder ved hændelse, ud fra periode og fødselsårgang. Beregning kræver information om hvorvidt hændelsen er indtruffet før eller efter fødselsdagen
Eksempel, Hændelser efter alder, tid og fødselsårgang for udvalgt gruppe
Fremskrivningerne er ikke afstemt, så der er mindre forskelle mellem fx Hovedstaden i de størrelses grupperede regioner og Nuuk By i den gruppering som alene opdeler i Nuuk og resten af landet.
Kun den del af befolkningen, som er født i Grønland fremskrives.
3. Datagrundlag
3.1 Køn, alder og fødestedsgruppe
Der er stor forskel på køn og aldersfordelingen opgjort efter fødested. De som er født udenfor Grønland flytter typisk til landet med henblik på arbejde og returnerer få år efter indvandring. Når en person udvandrer erstattes denne med en demografisk tilsvarende person, blot et par år yngre.
Dette ses i figur 3.1, som er opdelt i 3 fødestedsgrupper for at observere forskelle i køn og aldersfordeling, mellem de 3 grupper over tid. Uden opdeling vil udviklingen ikke kunne forklares.
3.2 Registreringsstatus
Det centrale personregister blev indført i Grønland pr 1. januar 1973 og alle som har boet i Grønland (eller Danmark) efter 1973 findes registreret her. I figur 3.2 ses, hvor registerbefolkningen, født i Grønland, findes pr 15. februar 2025. Registerbefolkningen er fordelt efter fødselsårgang. Pga. død og udvandring er kun ca halvdelen af 1973-fødselsårgangen fortsat bosat i Grønland.
Fra Danmarks Statistik serie ‘Statistisk Årbog’ kendes det årlige fødselstal før 1973. En del af fødselsårgangene født før 1973 ikke er registreret i Grønlands Statistiks befolkningsregistre og idet de døde eller udvandrede før 1973. Den øverste røde kurve viser det årlige antal levendefødte efter 1918, således at det øverste hvide område opgør antal personer, som aldrig er registreret i CPR, da de døde (enkelte udvandrede) inden CPR-registrets etablering eller ikke har haft bopæl i Grønland efter 1973.
En del af de udenlandsk fødte som i dag bor i Grønland er født af grønlandskfødte forældre, mens disse fx var under uddannelse og havde bopæl i Danmark. Omvendt er en del af de, som er født i Grønland og i dag bor udenfor Grønland født af udenlandsk fødte forældre, mens de havde bopæl i Grønland.
Således bor stort set alle grønlandskfødte af ikke-grønlandskfødte forældre over 10 år i Danmark. Af de, som har en grønlandskfødt forælder bor ca halvdelen fortsat i Grønland.
Frem mod 1970 fik Grønlandske kvinder rigtig mange børn. Den beregnede kalenderårsfertilitet viste, at hver kvinde kunne forvente i gennemsnit at føde flere end 6 børn, hvis de fødte børn i overensstemmelse med kalenderårets erfaringer. Fra begyndelsen af 1970’erne halveredes fertiliteten efter adgang til moderne svangerskabsforebyggende muligheder blev introduceret. Siden Lov nr 232 om Svangerskabsafbrydelse trådte i kraft 1.juli 1975 er mere end hver anden graviditet endt som provokeret abort.
Kalenderårsfertiliteten holdt sig på et niveau omkring 2½ barn per kvinde, helt frem til 2010, hvorefter niveauet faldt mod ca 2,1 barn per kvinde. I de seneste år er fertiliteten faldet yderligere, og i 2024 blev det laveste årlige fødselstal konstateret for hele perioden. Den samlede fertilitet blev beregnet til 1,8 barn per kvinde.
I gennemsnit er de fødende kvinder blivet ældre igennem de seneste 20-25 år. Figur 3.3.1b viser gennemsnitsalderen for 1. - 4. gangsfødende kvinder født i Grønland.
Den ovenfor viste kalenderårsfertilitet viser, hvor mange børn en kvinde vil få, hvis hun føder børn i overensstemmelse med de fertilitetsmønstre, der er observeret i en given kort periode. Dette mål afspejler ikke, hvor mange børn hun faktisk ønsker at få, eller hvor mange hun faktisk har fået.
Generationsfertiliteten viser, hvor mange børn kvinder fra specifikke fødselsårgange i gennemsnit har fået. For at beregne dette, skal kvinderne følges igennem alle deres fertile aldre, fra 15 til 49 år.
I 2023 er det 50 år siden CPR(det centrale personregister) blev indført i Grønland, hvilket betyder at anlyser af grønlandsk fertilitet kan foretages for 20 komplette fødselsårgange (1960-1980). Af figur 3.3.2a ses at fødselsårgange fra 1970, 1975 og 1980 fik omkring 2,5 barn i gennemsnit, mens kvinder fra 1960 og 1965 fik omkring 2,1 barn.
Fødselsårgangene efter 1990 har kun gennemlevet en del af deres fertile aldre, men som det i figur 3.3.2.b, vil de nok få færre børn end kvinderne fra 1960 og 1965 årgangene.
3.3.3 Regional fertilitet
I figur 3.3.3 ses regionale forskelle i aldersbetingede fertilitetskvotienter (beregnet på 5-års basisperioder) fra 2000. Fertilitetsforskellene er størst op til 28-års alderen. Det bemærkes at stort set ingen kvinder får børn efter 43-års alderen.
Faldet er særlig markant i bosteder med under 3000 personer, som hidtil har haft væsentlig højere fertilitet end i de større uddannelsesbyer.
Landsgennemsnittet viser at fertiliteten har været faldende for kvinder under 25 år over en længere årrække og først stigende for de over 35 år efter 2015. Det kraftige fertilitetsfald i 2021-2022 ses i alle aldre under 35.
Til at beskrive udviklingen i regionale fertilitetsforskelle over tid beregnes et regionalt fertilitetsindeks, beregnet ved inddirekte standardisering. Indekstallet udtrykker forholdet mellem det faktiske antal fødte i en region og det forventede antal fødte, hvis kvinderne i regionen føder børn i overensstemmelse med landsgennemsnittet.
Fertilitetsforskellene for de viste regioner i figur 3.3.3d er blevet lidt mindre i de seneste år, hvilket især skyldes at fertiliteten i lokaliteter udenfor hovedbostederne, er faldet.
3.4 Dødelighed
De seneste 10 år har middellevetiden (restlevetiden for 0-årige) været stort set uændret. I figur 3.4 er udviklingen vist for løbende 2- og 5-års beregningsperioder.
I figur 3.4b ses udviklingen i restlevetiden ved udvalgte aldre. Det ses at faldet i spædbørnsdødeligheden frem til ca 2015, har haft afgørende betydning for den længere middellevetid, som er steget med 2024 år for kvinder og 2024 år for mænd fra 2004 til 2024.
Spædbørnsdødeligheden er nu så lav, at fremtidige levetidsforbedringer skal ske ved at dødelighed pga. ikke naturlige årsager (ulykker og selvmord) og livsstil (tobak og motion), reduceres.
Med den lidt brede pensel ses i tabel 3.4 meget små ændringer i levetiden for de ældre. Som 67-årig kan man nu forvente at leve 1 år længere end for 20 år siden, det samme som for 10 år siden.
Tabel 3.4 Levetid ved udvalgte aldre
Personer født i Grønland
Forventet restlevetid
Betinget forventet middellevetid
Mænd
Kvinder
Mænd
Kvinder
2004
2014
2024
2004
2014
2024
2004
2014
2024
2004
2014
2024
0
61
67
68
68
72
73
61
67
68
68
72
73
30
38
40
41
41
43
45
68
70
71
71
73
75
40
29
31
32
32
34
36
69
71
72
72
74
76
50
21
23
24
23
25
26
71
73
74
73
75
76
60
14
15
15
16
16
18
74
75
75
76
76
78
67
9
10
10
11
12
12
76
77
77
78
79
79
80
4
5
4
5
5
5
84
85
84
85
85
85
Udviklingen i befolkningens overlevelse illustreres i figur 3.4c, hvor overlevelse for en ‘kunstig’ generation af 1000 hhv kvinder og mænd er vist siden 1986. Det enkelte kalender år er beregnet ud fra erfaringer i den foregående 5-års periode.
Selvom det tidligere fald i middellevetiden de seneste år er stoppet, er der ingen grund til at tro, at dødeligheden i fremtiden ikke vil fortsætte sit tidligere fald. Årgangene født efter ca. 1950 har en lavere dødelighed end dem født før. Det er rimeligt at antage, at den lavere dødelighed, som kan observeres for fødselsårgangene efter 1950, også vil gælde, når disse årgange når aldre med højere dødelighed.
I figur 3.4d vises overlevelsen for udvalgte generationer. Det fremgår, at overlevelsen er højere for de yngste årgange sammenlignet med de ældre årgange.
Ændringen i de køns- og aldersspecifikke dødshyppigheder er beregnet og vist i figur 3.4e, løbende for de seneste 10 år. Ændringen er angivet i procent som forskellen i antallet af overlevende i aldersklassen sammenlignet med en fødselsårgang, der er 20 år ældre.
Til fremskrivninger antages at den udvikling der har fundet sted over de seneste 20 år, vil fortsætte i fremtiden. Dvs at ændringsprocenterne for perioden 1999/2004 til 2019/24 ligefordelt på køn og alder over 20 år svarer til de fremtidige ændringer. Procenterne udglattes LOESS
3.4.2 Usikkerhed
Den lille befolkning medfører at kvotientberegninger i betydelig grad påvirkes af tilfældige kalenderårsvariationer. I figur 3.4.2 ses den udglattende effekt ved at beregne dødelighed for henholdsvis en 2-års (2023/24) og en 5-års periode (2020/24). Dødelighed generelt stigende med alder, bortset fra det første leveår.
Selv beregnet for et 5-års gennemsnit viser figur 3.4.2b betydelige tilældige kalenderårsvariationer. I modelberegningerne elimineres disse variationer ved at antage, at observationerne stammer fra en stikprøve udtrukket fra en langt større befolkning, hvor den ‘sande’ dødelighed kan bestemmes. Dette gøres her ved en parameterfri metode udviklet af Anastasia Kostaki (2000) og indarbejdet i R-pakken MortalityLaws. Metoden estimerer dødshyppigher på 1-års aldersgrupper baseret på dødshyppigheder afgrænset ved fødselsårgang og periode (b-grupper) på løbende 5-års perioder.
I figur 3.4.2b er dette vist for 5-års perioden 2020/24.
3.4.3 Regional dødelighed
Der findes store dødelighedsforskelle når befolkningen opdeles geografisk, det lille datagrundlag til trods. I tabel 3.4.3 ses, at i gennemsnit leves de korteste liv i bygderne og længst forventet levetid opnås i Nuuk. Dette kan muligvis forklares med, at livet udenfor byerne er mere risiko fyldt, med lange afstande til hjælp, når uheldet er ude, kombineret med en selektionsmekanisme, hvor uddannelse og job muligheder i de største bosteder tilbyder livsvilkår med lavere dødelighed.
Tabel 3.4.3 Regional middellevetid
Personer født i Grønland
Mænd
Kvinder
Hele landet
68.0, 67.9, 68.2
73.8, 74.3, 73.5
By
68.0, 67.9, 68.3
74.3, 74.7, 73.9
Bygd
67.9, 67.5, 67.4
67.9, 70.5, 70.5
Nuuk By
71.3, 72.3, 71.5
74.5, 75.2, 74.5
3.5 Vandringer
Set over tid, har Grønland næsten altid løbende mistet en del af sin befolkning til omverdenen. I hele perioden 1993 - 2024 blev der i alt foretaget 38693 udvandringer og blot 26920 indvandringer. I gennemsnit for hele perioden nettoudvandrede 367 personer, født i Grønland, hvert år.
3.5.1 Udvandringer
Omkring 10 pct af det årlige antal levendefødte, eller ca 75 børn fødes af kvinder, som er født udenfor Grønland. Børn, hvor begge forældre er født udenfor Grønland udvandrer typisk inden skolestart. Der er ikke søgt justeret for dette i beregningerne. Statistik om det grønlandske samfund har en lang tradition for opdeling efter fødested, hvorfor denne opdeling er valgt her. Grønlands Statistik opgør også befolkningen efter ‘udvidet fødested’, hvor oplysninger om forældre og bedsteforældres fødested anvendes ved afgrænsningen. Dette statistiske begreb skal først implementeres fuldt i Statistikbankens tabelsamling, før det kan anvendes.
Modsat mange andre lande, hvor fokus i fremskrivninger er på forventninger til fremtidig (netto)indvandring, er fokus for den grønlandske befolkningsfremskrivning på udvandringer. Da befolkningsgrundlaget er kendt kan udvandringskvotienter mm. beregnes efter almindelige demografiske metoder.
Udvandringshyppigheder
De aldersbetingede udvandringshyppigheder beregnes på baggrund af befolkningsregnskabet og detaljerede udvandringshyppigheder ses i Statistikbankens tabel BEDOUTREG. Beregningsmetoden er gennemgået her
I figur 3.5.1 er udvandringshyppighederne vist for udvalgte 5-års perioder. Efterskoleophold i Danmark sætter deres markante præg på vandringer for 16-17 årige, hvor op mod hver 5. tager på efterskole efter 10’ende klasse. Det aldersfordelte mønster er forbavsende stabilt over tid, og det ses, at udvandringshyppighederne for de fleste aldre er noget lavere i Covid-19-årene, 2020 og 2021.
Til at beskrive den samlede udvikling i de aldersbetingede udvandringshyppigheder, anvendes samme teknik som til beregning af samlet fertilitet, nemlig ved at beregne arealet under udvandrings-kurven, som vist i figur 3.5.2 Det beregnede mål tolkes, som antallet af gange en grønlandskfødt person i gennemsnit udvandrer i løbet af sit liv, hvis denne udvandrer netop så mange gange som angivet ved de aldersbetingede udvandringshyppigheder og ikke dør, før højest opnåelige alder. Målet er uafhængigt af befolkningens aldersfordeling, i modsætning til det enklere mål; ‘Summarisk udvandringskvotient’, der beskriver antal udvandrede pr 1000 indbyggere.
Statistics Canada kalder dette mål for ‘The gross migraproduction rate’ (GMPR) Se Population Projections for Canada, Technical Report, men ellers er det et mål, som ikke er bredt anvendt. Dette kan skyldes at det langt fra er så almindeligt at udvandre fra større lande, med flere uddannelsesmuligheder i landet.
Figur 3.5.2 viser det langsigtede udglattede niveau, beregnet på 5-års basis. Her ses at den samlede udvandringstilbøjelighed er ca 0,5 udvandring højere for kvinder end for mænd og steg fra 1,5 før 2008 og op til et niveau omkring 2 udvandringer pr person frem mod 2020.
Figur 3.5.2b er derfor beregnet på 1-års basis, og viser en udvikling, hvor pandemien sætter tydelige spor i 2020 og 2021. Allerede i 2022 er den samlede udvandringstilbøjelighed tilbage på niveau, dog med et fald i 2024.
3.5.3 Indvandringer
Indvandringer kan ikke beregnes på samme måde som udvandringer da risikobefolkningen ikke i dag kendes med nødvendigt detaljeringsgrundlag, til trods for at stort set alle udvandringer har Danmark som destination. I stedet anvendes information om genvandringer, som i fremskrivningsmodellen bestemmer det forventede fremtidige antal indvandrede grønlandskfødte.
Selv om den årlige nettoudvandring i gennemsnit er på personer og en grønlandskfødt kan forvente i gennemsnit at udvandre omkring 2 gange i sit livsforløb, fortæller det, at antallet af genvandringer må være næsten lige så højt. En udvandring er ikke en permanent fraflytning fra Grønland, men en hændelse som vil have en eller anden varighed – måneder eller år, ligesom mange vil vandre mellem Grønland og Danmark, mange gange. Fx i forbindelse med Efterskole, gymnasiel og videregående uddannelse, eller pga abejde, famileforhold eller andet.
3.5.4 Genindvandringer
I gennemsnit vender 2/3-dele af de udvandrede tilbage til Grønland indenfor 10 år. Dette er for groft et gennemsnit til fremskrivningsformål, hvorfor det samme mål beregnes fordelt på køn og alder.
9 ud af 10 som udvandrer i 16 års alderen er tilbage i Grønland indenfor 1 år.
3.6 Flytninger
For den enkelte lokalitet er det ikke muligt at have sikre forventninger til den fremtidige fraflytning i en rent demografisk model. Det antages, at positive livsbetingelser vil tiltrække folk, og det modsatte. Her tænkes bredt på bolig-, arbejds-, uddannelseforhold samt fx. familiebånd. Historisk har nedlukning/flytning af arbejdspladser (2024, Kangerlussuaq), tsunamier (2017, Nuugaatsiaq og Illorsuit) ført til pludselige ændringer, forhold som aldrig vil kunne forudsiges i en fremskrivning.
3.6.1 Fraflytninger efter område, køn og alder
Årligt registreres op mod 22.000 grønlandske flytninger i CPR. Langt de fleste er flytninger indenfor samme lokalitet. 6-7000 af flytningerne er mellem lokaliteter, og i 2024 blev 96 pct. af disse foretaget af personer født i Grønland. I figur 3.6.1 ses antal flytninger fordelt efter køn siden 1993.
Over så lang en periode kan sammenligninger være misvisende, da antal fraflytninger vil være afhængig af befolkningens størrelse, køn og aldersfordeling. Sammenligninger baseres derfor på ‘samlet fraflytningstilbøjelighed’ en parallel til begrebet ‘samlet fertilitet’, som normalt kendes fra fertilitetsberegninger. Fortolkning af begrebet er derfor også parallelt, da det viser hvor mange mellemlokalitetsflytninger 1000 personer kan forventes at foretage i alder 0 til 100, under forudsætning af at ingen dør før de er 100 år.
Figur 3.6.1b viser, at fraflytningen er højere, jo mindre lokaliteten er, og særligt for kvinder, samt at den samlede fraflytningstilbøjelighed var stigende helt frem til pandemien.
Antallet af fraflytninger beregnes for hver region som andelen af befolkningen, der forventes at fraflytte i det kommende kalenderår, fordelt på køn og 1-års aldersgrupper.
Tabel 3.6.1 Regionsfordelte fraflytninger efter køn
På grund af de små tal beregnes de aldersbetingede fraflytninger samlet over flere år, her 8 år. De forventede aldersbetingede fraflytningskvotienter beregnes ved en generaliseret additiv model (GAM), som viser ikke-lineære sammenhænge mellem variabler ved at kombinere glatte funktioner og fanger dermed mere komplekse mønstre og variationer. Figur 3.6.1c viser igen, at jo mindre lokaliteten er, desto højere er fraflytningstilbøjeligheden, særligt i aldrene over 50
Tabel 3.6.1c Faktiske og forventede fraflytningskvotienter efter lokalitetsstørrelse, 2016:2024
3.6.2 Hvor flytter man til?
For hver regionale fremskrivning beregnes en flyttematrix, som for en bestemt periode her(2016 til 2024) fordelt på køn og alder, viser sandsynligheden for at en person flytter fra en region til en af de andre.
Figur 3.6.2b viser fraflytningskvotienterne for 4 udvalgte fødselsårgange. De yngre årgange har højere fraflytningskvotienter, op til starten af 30’erne
Figur 3.6.2 Fraflytning pr 1000 for udvalgte fødselsårgange, efter 1999
4. Beregninger
4.1 Struktur og rækkefølge
Grønlands Statistik offentliggør årligt tabeller med fremskrivningsresultater i Statistikbanken. Tabellerne indeholder et hovedalternativ samt et antal alternative fremskrivninger.
Alle fremskrivnings alternativer dokumenteres af separate scripts, som indeholder den programmeringskode, der udvælger datagrundlag fra Statistikbanken, og gemmer disse sammen med afledte bereninger i en Excel fil.
Excel filen indeholder alle relevante data og er fuldstændige input til fremskrivnings modulet, hvor endnu en excel fil dannes, denne med beregningsresultater. En Excel fil for hvert alternativ.
Til sidst dannes den tabel, som præsenteres i Statistikbanken, med en pakke (pxmake på CRAN) som Grønlands Statistik har fået udviklet. Den fulde dokumentation for dette findes i det script, som danner dette dokument.
4.2 Forudsætninger
Alle fremskrivninger, som samlet ønskes præsenteret i en Statistikbank tabel, skal have de samme dimensioner, om regioner, om køn, om alder, om fødested og tid.
For tidsdimensionen, er basis året den seneste befolkningsopgørelse. Fremskrivningshorisonten er ikke en teknisk begrænsning, men et spørgsmål om formidling. Jo længere tidshorisont, jo større usikkerhed om beregningsresultaterne.
Først skal grundlagsdata i form af et regneark med alle data dannes. Derfor redigeres og afvikles ‘DoBase_main.qmd’ i programmeringsmiljøet, hvormed Base_main.html med tilhørende Base_main.xlsx dannes.
Når hovedalternativet er klart, anvendes ‘DoBase_main.qmd’ som skabelon til et ikke teknisk begrænset antal alternativer, her ‘DoBase_alt1.qmd’ og ‘DoBase_alt2.qmd’. Disse redigeres og afvikles i programmeringsmiljøet, og Base_alt1.html, Base_alt2.html, Base_alt3.html og med tilhørende xlsx grundlags data dannes Base_alt1.xlsx, Base_alt2.xlsx og Base_alt3.xlsx.
4.3 Fremskrivningsmodul
Hvert fremskrivningsalternativ behandles med fremskrivningsmodulet og resultater derfra gemmes i en klynge af Excel filer. Klyngen navngives med et fælles prefix.
Her indlæses de specificerede alternativer og bruges af fremskrivningsmodulet.
Fra fremskrivningsklyngen udvælges og samles relevante data i tabeller, som med r-pakken pxmake omsættes til tabeller, der skal præsenteres i Statistikbanken.
5.1.1 BEXP25.px
I denne tabel samles fremskrivningsresultater for 2025. Selve tabellen dækker perioden fra 1999 til 2050.
5.1.2 BEXP25CALC.px
I denne tabel samles de historiske og fremtidige beregnede hændelser i et befolkningsregnskab uden oplysninger om fødselsårgang.
5.1.3 Fertilitet og dødelighed i fremskrivningerne
For enkelt at kunne sammenligne forventninger til fremtidig fertilitet og dødelighed, samles disse i separate tabeller.
