3.2 Registreringsstatus
Det centrale personregister blev indført i Grønland pr 1. januar 1973 og alle som har boet i Grønland (eller Danmark) efter 1973 findes registreret her. I figur 3.2 ses, hvor registerbefolkningen, født i Grønland, findes pr 15. februar 2026. Registerbefolkningen er fordelt efter fødselsårgang. Pga. død og udvandring er kun ca halvdelen af 1973-fødselsårgangen fortsat bosat i Grønland.
Fra Danmarks Statistik serie ‘Statistisk Årbog’ kendes det årlige fødselstal før 1973. En del af fødselsårgangene født før 1973 ikke er registreret i Grønlands Statistiks befolkningsregistre, idet de døde eller udvandrede før 1973. Den øverste røde kurve viser det årlige antal levendefødte efter 1918, således at det øverste hvide område opgør antal personer, som aldrig er registreret i CPR, da de døde (enkelte udvandrede) inden CPR-registrets etablering eller ikke har haft bopæl i Grønland efter 1973.
Kilde: Se tabel i Statistikbanken https://bank.stat.gl/BEDSTFSGRL
En del af de udenlandsk fødte som i dag bor i Grønland er født af grønlandskfødte forældre, mens disse fx var under uddannelse og havde bopæl i Danmark. Omvendt er en del af de, som er født i Grønland og i dag bor udenfor Grønland født af udenlandsk fødte forældre, mens de havde bopæl i Grønland.
Således bor stort set alle grønlandskfødte af ikke-grønlandskfødte forældre over 10 år i Danmark. Af de, som har en grønlandskfødt forælder bor ca halvdelen fortsat i Grønland.
Kilde: Se tabel i Statistikbanken https://bank.stat.gl/BEDSTFSGRL
3.3 Fertilitet
3.3.1 Kalenderårsfertilitet
Frem mod 1970 var fertiliteten blandt grønlandske kvinder meget høj. Den beregnede kalenderårsfertilitet indikerer, at en syntetisk kohorte i gennemsnit ville få mere end seks børn, givet kalenderårets aldersspecifikke fertilitetsrater og under antagelse af ingen dødelighed eller udvandring før 50-årsalderen.
Fra begyndelsen af 1970’erne blev fertiliteten omtrent halveret i takt med udbredelsen af moderne svangerskabsforebyggende metoder. Efter at lov nr. 232 om svangerskabsafbrydelse trådte i kraft den 1. juli 1975, er mere end hver anden graviditet endt i en provokeret abort.
Kalenderårsfertiliteten lå omkring 2,5 børn pr. kvinde frem til cirka 2010, hvorefter den faldt til omkring 2,1 børn pr. kvinde. I de seneste år er fertiliteten faldet yderligere, og i 2025 blev det laveste antal fødsler i hele perioden registreret. Den samlede fertilitet blev beregnet til 1,7 barn pr. kvinde.
Samtidig er der sket en tydelig forskydning mod højere fødealder, hvor en større andel af fødslerne nu finder sted blandt kvinder i 25–34-årsalderen, mens fertiliteten blandt yngre kvinder er faldet markant. Denne udskydelse af fødsler bidrager isoleret set til at reducere den observerede kalenderårsfertilitet, uden nødvendigvis at afspejle et tilsvarende fald i det samlede antal børn, kvinder får over livet.
https://bank.stat.gl/BEDBBSF1
I gennemsnit er de fødende kvinder blevet ældre gennem de seneste 20–25 år. Figur 3.3.1b viser gennemsnitsalderen for kvinder født i Grønland ved 1.–4. fødsel.
Se tabel i Statistikbank
3.3.2 Generationsfertilitet
Den ovenfor viste kalenderårsfertilitet beskriver, hvor mange børn en kvinde forventes at få, hvis hun føder i overensstemmelse med de fertilitetsmønstre, der er observeret i en given kort periode. Dette mål afspejler ikke nødvendigvis, hvor mange børn hun faktisk får, eller hvor mange hun ønsker at få.
Generationsfertiliteten viser derimod, hvor mange børn kvinder fra specifikke fødselsårgange i gennemsnit har fået. Beregningen forudsætter, at kvinderne kan følges gennem hele den fertile periode fra 15 til 49 år.
I 2023 var det 50 år siden, CPR (Det Centrale Personregister), blev indført i Grønland. Det betyder, at analyser af grønlandsk fertilitet kan gennemføres for 20 komplette fødselsårgange (1960–1980). Af figur 3.3.2a fremgår det, at fødselsårgangene 1970, 1975 og 1980 i gennemsnit fik omkring 2,5 børn, mens årgangene 1960 og 1965 fik omkring 2,1 børn.
Fødselsårgangene efter 1990 har endnu kun gennemlevet en del af deres fertile periode, men som vist i figur 3.3.2b tyder udviklingen på, at de vil få færre børn end kvinder fra årgangene 1960 og 1965.
3.3.3 Regional fertilitet
I figur 3.3.3 ses regionale forskelle i aldersbetingede fertilitetskvotienter (beregnet på 5-års basisperioder) fra 2000. Fertilitetsforskellene er størst op til 28-års alderen. Det bemærkes at stort set ingen kvinder får børn efter 43-års alderen.
Faldet er særligt markant i bosteder med et folketal under 3.000, som hidtil har haft væsentligt højere fertilitet end de større uddannelsesbyer.
Landsgennemsnittet viser at fertiliteten har været faldende for kvinder under 25 år over en længere årrække og først stigende for de over 35 år efter 2015. Det kraftige fertilitetsfald i 2021-2022 ses i alle aldre under 35.
Til at beskrive udviklingen i regionale fertilitetsforskelle over tid beregnes et regionalt fertilitetsindeks, beregnet ved inddirekte standardisering. Indekstallet udtrykker forholdet mellem det faktiske antal fødte i en region og det forventede antal fødte, hvis kvinderne i regionen føder børn i overensstemmelse med landsgennemsnittet.
Fertilitetsforskellene for de viste regioner i figur 3.3.3d er blevet lidt mindre i de seneste år, hvilket især skyldes at fertiliteten i lokaliteter udenfor hovedbostederne er faldet.
3.4 Dødelighed
De seneste 10 år har middellevetiden (restlevetiden for 0-årige) været stort set uændret. I figur 3.4 er udviklingen vist for løbende 2- og 5-års beregningsperioder.
I figur 3.4b ses udviklingen i restlevetiden ved udvalgte aldre. Det ses at faldet i spædbørnsdødeligheden frem til ca 2015, har haft stor betydning for den længere middellevetid, selvom også fald i dødeligheden i de øvrige aldersgrupper har bidraget. Middellevetiden er steget med 5.5 år for kvinder og 6.2 år for mænd fra 2005 til 2025.
Spædbørnsdødeligheden er nu så lav, at fremtidige levetidsforbedringer skal ske ved at dødelighed pga. ydre årsager (ulykker, selvmord og drab) og livsstil (tobak og motion), reduceres.
Med den lidt brede pensel ses i tabel 3.4 meget små ændringer i levetiden for de ældre. Som 67-årig kan man nu forvente at leve 1 år længere end for 20 år siden, det samme som for 10 år siden.
| Personer født i Grønland |
|
Mænd
|
Kvinder
|
Mænd
|
Kvinder
|
| 0 |
61 |
68 |
67 |
68 |
72 |
74 |
61 |
68 |
67 |
68 |
72 |
74 |
| 30 |
38 |
41 |
41 |
42 |
44 |
45 |
68 |
71 |
71 |
72 |
74 |
75 |
| 40 |
30 |
32 |
32 |
32 |
35 |
36 |
70 |
72 |
72 |
72 |
75 |
76 |
| 50 |
21 |
23 |
24 |
23 |
25 |
27 |
71 |
73 |
74 |
73 |
75 |
77 |
| 60 |
14 |
15 |
15 |
16 |
17 |
18 |
74 |
75 |
75 |
76 |
77 |
78 |
| 67 |
9 |
10 |
10 |
11 |
12 |
12 |
76 |
77 |
77 |
78 |
79 |
79 |
| 80 |
4 |
5 |
4 |
5 |
5 |
5 |
84 |
85 |
84 |
85 |
85 |
85 |
Udviklingen i befolkningens overlevelse illustreres i figur 3.4c, hvor overlevelse for en ‘kunstig’ generation af 1000 hhv kvinder og mænd er vist siden 1986. Det enkelte kalender år er beregnet ud fra erfaringer i den foregående 5-års periode.
Selvom det tidligere fald i middellevetiden de seneste år er stoppet, er der ingen grund til at tro, at dødeligheden i fremtiden ikke vil fortsætte sit tidligere fald. Årgangene født efter ca. 1950 har en lavere dødelighed end dem født før. Det er rimeligt at antage, at den lavere dødelighed, som kan observeres for fødselsårgangene efter 1950, også vil gælde, når disse årgange når aldre med højere dødelighed.
I figur 3.4d vises overlevelsen for udvalgte generationer. Det fremgår, at overlevelsen er højere for de yngste årgange sammenlignet med de ældre årgange.
Selvom det tidligere fald i middellevetiden i de seneste år er ophørt, er der ikke noget, der tyder på, at dødeligheden fremover ikke vil fortsætte den langsigtede faldende tendens. Fødselsårgange født efter omkring 1950 har generelt lavere dødelighed end tidligere årgange. Det er derfor rimeligt at antage, at denne lavere dødelighed også vil gøre sig gældende, når disse årgange når højere aldre.
I figur 3.4d vises overlevelsen for udvalgte fødselsårgange. Figuren viser, at de yngre årgange har en højere overlevelse end de ældre årgange på samme alder, hvilket understøtter antagelsen om fortsatte forbedringer i dødeligheden.
Ændringer i de køns- og aldersspecifikke dødshyppigheder er beregnet og vist i figur 3.4e som løbende ændringer over de seneste 10 år. Ændringerne er angivet i procent som forskellen i antallet af overlevende i en aldersklasse sammenlignet med en fødselsårgang, der er 20 år ældre.
I fremskrivningerne antages det, at den udvikling, der har fundet sted over de seneste 20 år, vil fortsætte. Det indebærer, at de observerede ændringsprocenter fra for perioden 2000:2005 til 2020:25 anvendes som grundlag for de fremtidige ændringer i dødeligheden for personer over 20 år. Procenterne udglattes med LOESS (lokal regression).
3.4.2 Usikkerhed
Den lille befolkning medfører, at dødelighedskvotienter i høj grad påvirkes af tilfældige variationer fra år til år. I figur 3.4.2 vises den udglattende effekt ved at beregne dødeligheden for henholdsvis en 2-års periode (2024:25) og en 5-års periode (2021:25). Dødeligheden er generelt stigende med alderen, bortset fra det første leveår.
Selv beregnet som et 5-års gennemsnit viser figur 3.4.2b betydelige tilfældige variationer. I modelberegningerne reduceres disse variationer ved at antage, at observationerne kan betragtes som en stikprøve fra en langt større population, hvor den ‘sande’ dødelighed kan estimeres.
Dette gøres ved en parameterfri metode udviklet af Anastasia Kostaki (2000) og implementeret i R-pakken MortalityLaws. Metoden estimerer dødshyppigheder på 1-års aldersgrupper baseret på observationer grupperet efter fødselsårgang og periode (b-grupper) over løbende 5-års perioder.
I figur 3.4.2b er dette vist for 5-års perioden 2021:25.
3.4.3 Regional dødelighed
Der er betydelige regionale forskelle i dødeligheden, selv om datagrundlaget er begrænset. Tabel 3.4.3 viser, at middellevetiden er lavest i bygderne og højest i Nuuk.
Forskellene kan blandt andet hænge sammen med, at livet uden for de større byer i højere grad er risikofyldt, og at der kan være længere afstand til sundheds- og behandlingstilbud. Hertil kommer en selektionseffekt, hvor uddannelses- og jobmuligheder i de større byer tiltrækker personer med bedre sundhed, hvilket bidrager til lavere dødelighed.
| Personer født i Grønland |
| Hele landet |
67.5, 67.8, 68.0 |
74.6, 74.2, 74.0 |
| By |
68.6, 68.3, 68.2 |
74.7, 74.5, 74.2 |
| Bygd |
60.7, 64.2, 66.1 |
73.3, 70.8, 72.0 |
| Nuuk By |
72.5, 72.0, 71.5 |
76.2, 75.1, 75.2 |
3.5 Vandringer
Set over tid, har Grønland næsten altid løbende mistet en del af sin befolkning til omverdenen. I hele perioden 1993 - 2025 blev der i alt foretaget 39738 udvandringer og blot 27756 indvandringer. I gennemsnit for hele perioden nettoudvandrede 363 personer, født i Grønland, hvert år.
3.5.1 Udvandringer
Omkring 10 pct af det årlige antal levendefødte, eller ca 75 børn fødes af kvinder, som er født udenfor Grønland. Børn, hvor begge forældre er født udenfor Grønland udvandrer typisk inden skolestart. Der er ikke søgt justeret for dette i beregningerne. Statistik om det grønlandske samfund har en lang tradition for opdeling efter fødested, hvorfor denne opdeling er valgt her. Grønlands Statistik opgør også befolkningen efter ‘udvidet fødested’, hvor oplysninger om forældre og bedsteforældres fødested anvendes ved afgrænsningen. Dette statistiske begreb skal først implementeres fuldt i Statistikbankens tabelsamling, før det kan anvendes.
Modsat mange andre lande, hvor fokus i fremskrivninger er på forventninger til fremtidig (netto)indvandring, er fokus for den grønlandske befolkningsfremskrivning på udvandringer. Da befolkningsgrundlaget er kendt kan udvandringskvotienter mm. beregnes efter almindelige demografiske metoder.
Udvandringshyppigheder
De aldersbetingede udvandringshyppigheder beregnes på baggrund af befolkningsregnskabet og detaljerede udvandringshyppigheder ses i Statistikbankens tabel BEDOUTREG. Beregningsmetoden er gennemgået her
I figur 3.5.1 er udvandringshyppighederne vist for udvalgte 5-års perioder. Efterskoleophold i Danmark sætter deres markante præg på vandringer for 16-17 årige, hvor op mod hver 5. tager på efterskole efter 10’ende klasse. Det aldersfordelte mønster er forbavsende stabilt over tid, og det ses, at udvandringshyppighederne for de fleste aldre er noget lavere i Covid-19-årene, 2020 og 2021.
https://bank.stat.gl/BEDOUTREG
3.5.2 Udvandringstendenser
Til at beskrive den samlede udvikling i de aldersbetingede udvandringshyppigheder, anvendes samme teknik som til beregning af samlet fertilitet, nemlig ved at beregne arealet under udvandrings-kurven, som vist i figur 3.5.2 Det beregnede mål tolkes, som antallet af gange en grønlandskfødt person i gennemsnit udvandrer i løbet af sit liv, hvis denne udvandrer netop så mange gange som angivet ved de aldersbetingede udvandringshyppigheder og ikke dør, før højest opnåelige alder. Målet er uafhængigt af befolkningens aldersfordeling, i modsætning til det enklere mål; ‘Summarisk udvandringskvotient’, der beskriver antal udvandrede pr 1000 indbyggere.
Statistics Canada kalder dette mål for ‘The gross migraproduction rate’ (GMPR) Se Population Projections for Canada, Technical Report, men ellers er det et mål, som ikke er bredt anvendt. Dette kan skyldes at det langt fra er så almindeligt at udvandre fra større lande, med flere uddannelsesmuligheder i landet.
Figur 3.5.2 viser det langsigtede udglattede niveau, beregnet på 5-års basis. Her ses at den samlede udvandringstilbøjelighed er ca 0,5 udvandring højere for kvinder end for mænd og steg fra 1,5 før 2008 og op til et niveau omkring 2 udvandringer pr person frem mod 2020.
Figur 3.5.2b er derfor beregnet på 1-års basis, og viser en udvikling, hvor pandemien sætter tydelige spor i 2020 og 2021. Allerede i 2022 er den samlede udvandringstilbøjelighed tilbage på niveau, dog med et fald i 2024.
3.5.3 Indvandringer
Indvandringer kan ikke beregnes på samme måde som udvandringer, da populationen i risiko ikke kendes med tilstrækkelig detaljeringsgrad. I stedet anvendes oplysninger om genindvandringer, som i fremskrivningsmodellen danner grundlag for det forventede fremtidige antal indvandrede grønlandskfødte.
Selv om den årlige nettoudvandring i gennemsnit er på personer, og en grønlandskfødt i gennemsnit forventes at udvandre omkring to gange i løbet af livet, indebærer dette, at antallet af genindvandringer må være næsten lige så højt. En udvandring er således ikke nødvendigvis en permanent fraflytning fra Grønland, men ofte en midlertidig hændelse af måneders eller års varighed. Mange flytter flere gange mellem Grønland og Danmark, fx i forbindelse med efterskole, gymnasial eller videregående uddannelse, arbejde eller familieforhold.
3.5.4 Genindvandringer
I gennemsnit vender omkring to tredjedele af de udvandrede tilbage til Grønland inden for 10 år. Dette er et groft gennemsnit til fremskrivningsformål, hvorfor tilsvarende mål også beregnes fordelt på køn og alder.
Omkring 9 ud af 10, der udvandrer i 16-årsalderen, er tilbage i Grønland inden for ét år.
3.6 Flytninger
For den enkelte lokalitet er det ikke muligt at have sikre forventninger til den fremtidige fraflytning i en rent demografisk model. Det antages, at positive livsbetingelser vil tiltrække folk, og det modsatte. Her tænkes bredt på bolig-, arbejds-, uddannelseforhold samt fx. familiebånd. Historisk har nedlukning/flytning af arbejdspladser (2024, Kangerlussuaq), tsunamier (2017, Nuugaatsiaq og Illorsuit) ført til pludselige ændringer, forhold som aldrig vil kunne forudsiges i en fremskrivning.
3.6.1 Fraflytninger efter område, køn og alder
Årligt registreres op mod 22.000 grønlandske flytninger i CPR. Langt de fleste er flytninger indenfor samme lokalitet. 6-7000 af flytningerne er mellem lokaliteter, og i 2025 blev 96 pct. af disse foretaget af personer født i Grønland. I figur 3.6.1 ses antal flytninger fordelt efter køn siden 1993.
Over så lang en periode kan sammenligninger være misvisende, da antal fraflytninger vil være afhængig af befolkningens størrelse, køn og aldersfordeling. Sammenligninger baseres derfor på ‘samlet fraflytningstilbøjelighed’ en parallel til begrebet ‘samlet fertilitet’, som normalt kendes fra fertilitetsberegninger. Fortolkning af begrebet er derfor også parallelt, da det viser hvor mange mellemlokalitetsflytninger 1000 personer kan forventes at foretage i alder 0 til 100, under forudsætning af at ingen dør før de er 100 år.
Figur 3.6.1b viser, at fraflytningen er højere, jo mindre lokaliteten er, og særligt for kvinder, samt at den samlede fraflytningstilbøjelighed var stigende helt frem til pandemien.
Antallet af fraflytninger beregnes for hver region som andelen af befolkningen, der forventes at fraflytte i det kommende kalenderår, fordelt på køn og 1-års aldersgrupper.
Tabel 3.6.1 Regionsfordelte fraflytninger efter køn
På grund af de små tal beregnes de aldersbetingede fraflytninger samlet over flere år, her 8 år. De forventede aldersbetingede fraflytningskvotienter beregnes ved en generaliseret additiv model (GAM), som viser ikke-lineære sammenhænge mellem variabler ved at kombinere glatte funktioner og fanger dermed mere komplekse mønstre og variationer. Figur 3.6.1c viser igen, at jo mindre lokaliteten er, desto højere er fraflytningstilbøjeligheden, særligt i aldrene over 50
Tabel 3.6.1c Faktiske og forventede fraflytningskvotienter efter lokalitetsstørrelse, 2017:2025
3.6.2 Hvor flytter man til?
For hver regionale fremskrivning beregnes en flyttematrix, som for en bestemt periode her(2017 til 2025) fordelt på køn og alder, viser sandsynligheden for at en person flytter fra en region til en af de andre.
3.6.2 Flyttematrix, mellem regioner 2017-2025
| Bosteder: 200 - 700 indb. |
Større bosteder: 700 - 3.000 indb. |
Hovedbosteder: 3000+ indb. |
Hovedstad |
Andre lokaliteter |
| Andre lokaliteter |
15.6 |
35.7 |
34.5 |
14.2 |
NA |
100 |
| Bosteder: 200 - 700 indb. |
NA |
34.6 |
32.8 |
18.1 |
14.5 |
100 |
| Større bosteder: 700 - 3.000 indb. |
14.8 |
NA |
36.4 |
35.6 |
13.1 |
100 |
| Hovedbosteder: 3000+ indb. |
12.8 |
31.4 |
NA |
43.7 |
12.1 |
100 |
| Hovedstad |
9.5 |
37.1 |
46.1 |
NA |
7.3 |
100 |
| Kommuneqarfik Sermersooq |
Qeqqata Kommunia |
Kommune Qeqertalik |
Avannaata Kommunia |
Kommune Kujalleq |
| Kommune Kujalleq |
60.3 |
16.9 |
8.8 |
14 |
NA |
100 |
| Kommuneqarfik Sermersooq |
NA |
32.5 |
17.9 |
25.5 |
24 |
100 |
| Qeqqata Kommunia |
56.4 |
NA |
15.6 |
18.1 |
9.9 |
100 |
| Kommune Qeqertalik |
35.2 |
20 |
NA |
38.4 |
6.3 |
100 |
| Avannaata Kommunia |
40.1 |
18.9 |
32 |
NA |
9.1 |
100 |
Figur 3.6.2b viser fraflytningskvotienterne for 4 udvalgte fødselsårgange. De yngre årgange har højere fraflytningskvotienter, op til starten af 30’erne
Figur 3.6.2 Fraflytning pr 1000 for udvalgte fødselsårgange, efter 1999
