Population projections 2026

Published April 23rd, 2026 (version 1, updated 2026 april 23.)

The Future Population

Key Results

Entire Country

The population projection presents the results of model-based calculations which, using Greenland’s population estimatees by sex and age as of January 1, 2026, and historical trends, describe possible development scenarios towards 2050.

According to the Main Alternative, the number of people who are both born and living in Greenland is expected to decline by 14% by 2050.

As with the other scenarios, only the part of the population that is both born and residing in Greenland is projected. The segment of the population born outside of Greenland is assumed to remain constant over the projection period, with the same sex and age distribution as in 2026.

Tabel 1. Befolkningsregnskab
udvalgte år
	2021	2026	2031	2036	2041	2046	2050
Primo året	56.420	56.740	55.709	54.347	52.795	51.189	49.932
Født i Grønland	50.367	49.721	48.690	47.328	45.776	44.170	42.913
Levendefødte	761	701	628	572	556	536	521
Dødsfald	497	513	534	562	576	557	536
Udvandrede	914	1.243	1.220	1.200	1.119	1.069	976
Indvandrede	635	871	899	892	826	792	731
Født i Danmark/Færøerne	4.599	4.120	4.120	4.120	4.120	4.120	4.120
Født udenfor Rigsfællesskabet	1.454	2.899	2.899	2.899	2.899	2.899	2.899
Ultimo året	56.405	56.556	55.482	54.049	52.482	50.891	49.672

See table in StatBank Greenland

The large cohorts from the 1960s will in the coming years reach ages with higher mortality, though this is expected to be lower than for earlier birth cohorts. The average age of the population will increase from 35.9 in 2026 to 39.5 in 2050.

While around 800 children were born annually ten years ago, fewer than 600 births per year are expected in ten years due to continued low fertility.

Due to opposing trends for children and the elderly, the demographic dependency ratio is expected to remain similar to what has been observed over the past 40 years.

See table in StatBank Greenland

See table in StatBank Greenland

In Figure 2, the age distribution is compared across the four projection scenarios for the years 2000 to 2050. The differences are most noticeable among children, young people, and the elderly. The animation moves rather quickly, but all data can be accessed through the Statistics Greenland database, which includes five detailed tables:

Regions

When dividing the population by region, uncertainty in demographic calculations increases significantly. Only in Nuuk and possibly the largest towns is the current method usable. For smaller localities, populations are often too small to yield reliable projections beyond a few years.

Nevertheless, detailed estimates are available in the StatBank Greenland, allowing flexible groupings by 1-year age bands to match specific needs. Projections are more accurate the broader the age intervals applied.

The main scenario assumes continued decline in fertility, decreasing mortality, and relatively high net emigration. The projections are based on recent historical levels and trends, including internal migration patterns.

Figure 3 illustrates the development in the proportion of the population born in Greenland, distributed by municipality from 1999 to 2050.

1. Introduction

Population projections are the result of model-based calculations that, using Greenland’s population structure by sex, age, and location as of January 1, 2026, describe possible development scenarios up to 2050.

These calculations do not predict with certainty where the population will be located in the future, nor the future distribution by sex and age. Only time will reveal how demographic trends, environmental changes, or political decisions will shape these developments.

Expectations regarding the size and structure of the future population are central to societal planning. Statistics Greenland aims to contribute credible insights into future developments based on realistic assumptions. One scenario is referred to as the main alternative, while others allow for evaluating its underlying assumptions.

Demographic projections of small populations are inherently uncertain—particularly when considering administrative subdivisions like municipalities, districts, and settlements.

Statistics Greenland is aware of the demand for population projections at the locality level for planning purposes. These needs cannot be met using the current calculations, and it is unlikely that a purely demographic model would be valid at very small geographic scales.

When using projection results for local planning, it is recommended to adjust calculations to reflect conditions not captured in the demographic model—such as housing construction, employment opportunities, transport projects, or other changes affecting future fertility, mortality, and migration (both internal and international).

Recent improvements in technical infrastructure mean that tables from the StatBank Greenland can now be accessed directly from programming environments. Therefore, Statistics Greenland has published all tables used for projections so that users can reproduce projections in their own environment. The source code will be made available on GitHub at a later date.

2. Methodology

2.1 Theoretical Framework

The applied theoretical framework is known in academic literature as the ‘cohort component method’. It is based on tabular data. Although the source of demographic statistics is an administrative population register (CPR), which has recorded residential addresses for over 50 years, these data are transformed into statistical tables as part of a consolidated population account.

This results in a simple, transparent, and reproducible model. In the consolidated table, population status is combined with events. A ‘Lexis triangle’ variable indicates whether events occurred before or after a birthday. Using this, age at the time of the event can be calculated from year of birth and calendar year.

Age at the end of a calendar year is equal to calendar year minus year of birth (2026-1960=66). Age at the event is adjusted based on whether it occurs before (66 − 1 = 65) or after (66) the birthday.

Around 90% of the population is born in Greenland. Their development over time can be modeled using standard demographic methods. While the same is true for people born outside Greenland, projections for this group are more uncertain due to its smaller size and sensitivity to calendar year effects.

Individuals born outside Greenland tend to reside in the country for only a few years, and their sex and age distribution remains remarkably stable over time—shaped more by labor market demand than by demographic processes.

Therefore, projections focus on people born in Greenland. The size, sex, and age distribution of the population born outside Greenland is held constant throughout the projection. In recent years, labor demand has increasingly been met from outside the Kingdom of Denmark, so the population register distinguishes between births in Greenland, within the Kingdom, and outside it.

All projections are fully generated and explained by the model. Assumptions regarding mortality and fertility can vary, while migration is estimated based on historical periods.

2.2 The Model

Births, deaths, and emigration are calculated from event rates based on a risk population. Immigration cannot be modeled the same way due to a lack of risk population data, and is therefore treated as re-immigration derived from previous emigration.

The population account is broken down by birthplace, sex, and 1-year age groups. Supplemented by satellite tables, this forms the complete data foundation for the projection model.

Population Size, Base Year, and Historical Data

Exits: - Deaths: Estimated from expected mortality rates throughout the projection period - Emigration: Estimated from average emigration rates over recent years

Entries: - Live births: Estimated from assumed fertility rates for all women throughout the projection period. Women born outside Greenland are assumed to have the same fertility as those born in Greenland - Sex ratio at birth: Estimated as the average since 1973 - Immigration: Derived from emigration figures and re-immigration assumptions

Regional Projections: - Out-migration: Estimated from regional out-migration rates. The destination is also recorded in the population account - In-migration: Distributed using a migration matrix calculated over multiple years

Projection Model 1999–2050

2.3 The Population Account

At an aggregate level, the population account tracks changes in population size from year to year and explains them through demographic components. Errors in the data are aggregated in a correction item.

The consolidated population account with satellite tables is available in the StatBank Greenland.

Tabel 2.3 Population Account
Persons born in Greenland
	2.017	2.018	2.019	2.020	2.021	2.022	2.023	2.024	2.025	2.026
Primo-befolkning	50.092	50.172	50.255	50.193	50.368	50.391	50.162	49.958	49.738	49.721
Levendefødte	853	819	849	835	761	746	716	684	684	.
Indvandring	1.060	1.082	933	790	635	686	795	732	836	.
Udvandring	1.373	1.348	1.364	957	914	1.214	1.248	1.181	1.046	.
Dødsfald	469	464	517	496	498	492	506	494	524	.
Korrektioner	9	-6	37	3	39	45	39	39	33	.
Ultimo-befolkning	50.172	50.255	50.193	50.368	50.391	50.162	49.958	49.738	49.721	.

See table in StatBank Greenland

The detailed version of the population account with satellite tables forms the full dataset behind the projection model. A birth cohort can be tracked over time by sex and birthplace group—nationally and regionally.

‘region’ is an administrative unit used in the projection regions
‘sex’ includes female, male, and total; the default is total
‘event type’ includes start status, end status, and demographic events including corrections
‘Lexis triangle’ is a helper variable for calculating age at the event based on period and birth year

Example: Events by Age, Time, and Birth Cohort

2.4.1 Mortality Calculation

A detailed explanation of the mortality calculation method is available. The data is based on the consolidated population account.

2.4.2 Fertility Calculation

A detailed explanation of the fertility calculation method is available. The data is based on the consolidated population account.

2.5 Geographical Regions

The population is projected for the entire country as well as for four independent geographical areas referred to as ‘regions’. Read more about the geographical regions here.

The projections are not harmonized across groupings, so small discrepancies may exist between, for example, the Capital Region in one grouping and Nuuk in another that separates only Nuuk and the rest of the country.

Only the part of the population born in Greenland is projected.

3. Datagrundlag

3.1 Køn, alder og fødestedsgruppe

Der er stor forskel på køn og aldersfordelingen opgjort efter fødested. De som er født udenfor Grønland flytter typisk til landet med henblik på arbejde og returnerer få år efter indvandring. Når en person udvandrer erstattes denne med en demografisk tilsvarende person, blot et par år yngre.

Dette ses i figur 3.1, som er opdelt i 3 fødestedsgrupper for at observere forskelle i køn og aldersfordeling, mellem de 3 grupper over tid. Uden opdeling vil udviklingen ikke kunne forklares.

3.2 Registreringsstatus

Det centrale personregister blev indført i Grønland pr 1. januar 1973 og alle som har boet i Grønland (eller Danmark) efter 1973 findes registreret her. I figur 3.2 ses, hvor registerbefolkningen, født i Grønland, findes pr 15. februar 2026. Registerbefolkningen er fordelt efter fødselsårgang. Pga. død og udvandring er kun ca halvdelen af 1973-fødselsårgangen fortsat bosat i Grønland.

Fra Danmarks Statistik serie ‘Statistisk Årbog’ kendes det årlige fødselstal før 1973. En del af fødselsårgangene født før 1973 ikke er registreret i Grønlands Statistiks befolkningsregistre, idet de døde eller udvandrede før 1973. Den øverste røde kurve viser det årlige antal levendefødte efter 1918, således at det øverste hvide område opgør antal personer, som aldrig er registreret i CPR, da de døde (enkelte udvandrede) inden CPR-registrets etablering eller ikke har haft bopæl i Grønland efter 1973.

Kilde: Se tabel i Statistikbanken https://bank.stat.gl/BEDSTFSGRL

En del af de udenlandsk fødte som i dag bor i Grønland er født af grønlandskfødte forældre, mens disse fx var under uddannelse og havde bopæl i Danmark. Omvendt er en del af de, som er født i Grønland og i dag bor udenfor Grønland født af udenlandsk fødte forældre, mens de havde bopæl i Grønland.

Således bor stort set alle grønlandskfødte af ikke-grønlandskfødte forældre over 10 år i Danmark. Af de, som har en grønlandskfødt forælder bor ca halvdelen fortsat i Grønland.

Kilde: Se tabel i Statistikbanken https://bank.stat.gl/BEDSTFSGRL

3.3 Fertilitet

3.3.1 Kalenderårsfertilitet

Frem mod 1970 var fertiliteten blandt grønlandske kvinder meget høj. Den beregnede kalenderårsfertilitet indikerer, at en syntetisk kohorte i gennemsnit ville få mere end seks børn, givet kalenderårets aldersspecifikke fertilitetsrater og under antagelse af ingen dødelighed eller udvandring før 50-årsalderen.

Fra begyndelsen af 1970’erne blev fertiliteten omtrent halveret i takt med udbredelsen af moderne svangerskabsforebyggende metoder. Efter at lov nr. 232 om svangerskabsafbrydelse trådte i kraft den 1. juli 1975, er mere end hver anden graviditet endt i en provokeret abort.

Kalenderårsfertiliteten lå omkring 2,5 børn pr. kvinde frem til cirka 2010, hvorefter den faldt til omkring 2,1 børn pr. kvinde. I de seneste år er fertiliteten faldet yderligere, og i 2025 blev det laveste antal fødsler i hele perioden registreret. Den samlede fertilitet blev beregnet til 1,7 barn pr. kvinde.

Samtidig er der sket en tydelig forskydning mod højere fødealder, hvor en større andel af fødslerne nu finder sted blandt kvinder i 25–34-årsalderen, mens fertiliteten blandt yngre kvinder er faldet markant. Denne udskydelse af fødsler bidrager isoleret set til at reducere den observerede kalenderårsfertilitet, uden nødvendigvis at afspejle et tilsvarende fald i det samlede antal børn, kvinder får over livet.

https://bank.stat.gl/BEDBBSF1

I gennemsnit er de fødende kvinder blevet ældre gennem de seneste 20–25 år. Figur 3.3.1b viser gennemsnitsalderen for kvinder født i Grønland ved 1.–4. fødsel.

Se tabel i Statistikbank

3.3.2 Generationsfertilitet

Den ovenfor viste kalenderårsfertilitet beskriver, hvor mange børn en kvinde forventes at få, hvis hun føder i overensstemmelse med de fertilitetsmønstre, der er observeret i en given kort periode. Dette mål afspejler ikke nødvendigvis, hvor mange børn hun faktisk får, eller hvor mange hun ønsker at få.

Generationsfertiliteten viser derimod, hvor mange børn kvinder fra specifikke fødselsårgange i gennemsnit har fået. Beregningen forudsætter, at kvinderne kan følges gennem hele den fertile periode fra 15 til 49 år.

I 2023 var det 50 år siden, CPR (Det Centrale Personregister), blev indført i Grønland. Det betyder, at analyser af grønlandsk fertilitet kan gennemføres for 20 komplette fødselsårgange (1960–1980). Af figur 3.3.2a fremgår det, at fødselsårgangene 1970, 1975 og 1980 i gennemsnit fik omkring 2,5 børn, mens årgangene 1960 og 1965 fik omkring 2,1 børn.

Fødselsårgangene efter 1990 har endnu kun gennemlevet en del af deres fertile periode, men som vist i figur 3.3.2b tyder udviklingen på, at de vil få færre børn end kvinder fra årgangene 1960 og 1965.

3.3.3 Regional fertilitet

I figur 3.3.3 ses regionale forskelle i aldersbetingede fertilitetskvotienter (beregnet på 5-års basisperioder) fra 2000. Fertilitetsforskellene er størst op til 28-års alderen. Det bemærkes at stort set ingen kvinder får børn efter 43-års alderen.

Faldet er særligt markant i bosteder med et folketal under 3.000, som hidtil har haft væsentligt højere fertilitet end de større uddannelsesbyer.

Landsgennemsnittet viser at fertiliteten har været faldende for kvinder under 25 år over en længere årrække og først stigende for de over 35 år efter 2015. Det kraftige fertilitetsfald i 2021-2022 ses i alle aldre under 35.

Til at beskrive udviklingen i regionale fertilitetsforskelle over tid beregnes et regionalt fertilitetsindeks, beregnet ved inddirekte standardisering. Indekstallet udtrykker forholdet mellem det faktiske antal fødte i en region og det forventede antal fødte, hvis kvinderne i regionen føder børn i overensstemmelse med landsgennemsnittet.

Fertilitetsforskellene for de viste regioner i figur 3.3.3d er blevet lidt mindre i de seneste år, hvilket især skyldes at fertiliteten i lokaliteter udenfor hovedbostederne er faldet.

3.4 Dødelighed

De seneste 10 år har middellevetiden (restlevetiden for 0-årige) været stort set uændret. I figur 3.4 er udviklingen vist for løbende 2- og 5-års beregningsperioder.

I figur 3.4b ses udviklingen i restlevetiden ved udvalgte aldre. Det ses at faldet i spædbørnsdødeligheden frem til ca 2015, har haft stor betydning for den længere middellevetid, selvom også fald i dødeligheden i de øvrige aldersgrupper har bidraget. Middellevetiden er steget med 5.5 år for kvinder og 6.2 år for mænd fra 2005 til 2025.

Spædbørnsdødeligheden er nu så lav, at fremtidige levetidsforbedringer skal ske ved at dødelighed pga. ydre årsager (ulykker, selvmord og drab) og livsstil (tobak og motion), reduceres.
Med den lidt brede pensel ses i tabel 3.4 meget små ændringer i levetiden for de ældre. Som 67-årig kan man nu forvente at leve 1 år længere end for 20 år siden, det samme som for 10 år siden.

Tabel 3.4 Levetid ved udvalgte aldre
Personer født i Grønland
	Forventet restlevetid						Betinget forventet middellevetid
	Mænd			Kvinder			Mænd			Kvinder
	2005	2015	2025	2005	2015	2025	2005	2015	2025	2005	2015	2025
0	61	68	67	68	72	74	61	68	67	68	72	74
30	38	41	41	42	44	45	68	71	71	72	74	75
40	30	32	32	32	35	36	70	72	72	72	75	76
50	21	23	24	23	25	27	71	73	74	73	75	77
60	14	15	15	16	17	18	74	75	75	76	77	78
67	9	10	10	11	12	12	76	77	77	78	79	79
80	4	5	4	5	5	5	84	85	84	85	85	85

Udviklingen i befolkningens overlevelse illustreres i figur 3.4c, hvor overlevelse for en ‘kunstig’ generation af 1000 hhv kvinder og mænd er vist siden 1986. Det enkelte kalender år er beregnet ud fra erfaringer i den foregående 5-års periode.

Selvom det tidligere fald i middellevetiden de seneste år er stoppet, er der ingen grund til at tro, at dødeligheden i fremtiden ikke vil fortsætte sit tidligere fald. Årgangene født efter ca. 1950 har en lavere dødelighed end dem født før. Det er rimeligt at antage, at den lavere dødelighed, som kan observeres for fødselsårgangene efter 1950, også vil gælde, når disse årgange når aldre med højere dødelighed.

I figur 3.4d vises overlevelsen for udvalgte generationer. Det fremgår, at overlevelsen er højere for de yngste årgange sammenlignet med de ældre årgange.

Selvom det tidligere fald i middellevetiden i de seneste år er ophørt, er der ikke noget, der tyder på, at dødeligheden fremover ikke vil fortsætte den langsigtede faldende tendens. Fødselsårgange født efter omkring 1950 har generelt lavere dødelighed end tidligere årgange. Det er derfor rimeligt at antage, at denne lavere dødelighed også vil gøre sig gældende, når disse årgange når højere aldre.

I figur 3.4d vises overlevelsen for udvalgte fødselsårgange. Figuren viser, at de yngre årgange har en højere overlevelse end de ældre årgange på samme alder, hvilket understøtter antagelsen om fortsatte forbedringer i dødeligheden.

Ændringer i de køns- og aldersspecifikke dødshyppigheder er beregnet og vist i figur 3.4e som løbende ændringer over de seneste 10 år. Ændringerne er angivet i procent som forskellen i antallet af overlevende i en aldersklasse sammenlignet med en fødselsårgang, der er 20 år ældre.

I fremskrivningerne antages det, at den udvikling, der har fundet sted over de seneste 20 år, vil fortsætte. Det indebærer, at de observerede ændringsprocenter fra for perioden 2000:2005 til 2020:25 anvendes som grundlag for de fremtidige ændringer i dødeligheden for personer over 20 år. Procenterne udglattes med LOESS (lokal regression).

3.4.2 Usikkerhed

Den lille befolkning medfører, at dødelighedskvotienter i høj grad påvirkes af tilfældige variationer fra år til år. I figur 3.4.2 vises den udglattende effekt ved at beregne dødeligheden for henholdsvis en 2-års periode (2024:25) og en 5-års periode (2021:25). Dødeligheden er generelt stigende med alderen, bortset fra det første leveår.

Selv beregnet som et 5-års gennemsnit viser figur 3.4.2b betydelige tilfældige variationer. I modelberegningerne reduceres disse variationer ved at antage, at observationerne kan betragtes som en stikprøve fra en langt større population, hvor den ‘sande’ dødelighed kan estimeres.

Dette gøres ved en parameterfri metode udviklet af Anastasia Kostaki (2000) og implementeret i R-pakken MortalityLaws. Metoden estimerer dødshyppigheder på 1-års aldersgrupper baseret på observationer grupperet efter fødselsårgang og periode (b-grupper) over løbende 5-års perioder.

I figur 3.4.2b er dette vist for 5-års perioden 2021:25.

3.4.3 Regional dødelighed

Der er betydelige regionale forskelle i dødeligheden, selv om datagrundlaget er begrænset. Tabel 3.4.3 viser, at middellevetiden er lavest i bygderne og højest i Nuuk.

Forskellene kan blandt andet hænge sammen med, at livet uden for de større byer i højere grad er risikofyldt, og at der kan være længere afstand til sundheds- og behandlingstilbud. Hertil kommer en selektionseffekt, hvor uddannelses- og jobmuligheder i de større byer tiltrækker personer med bedre sundhed, hvilket bidrager til lavere dødelighed.

Tabel 3.4.3 Regional middellevetid
Personer født i Grønland
	Mænd	Kvinder
Hele landet	67.5, 67.8, 68.0	74.6, 74.2, 74.0
By	68.6, 68.3, 68.2	74.7, 74.5, 74.2
Bygd	60.7, 64.2, 66.1	73.3, 70.8, 72.0
Nuuk By	72.5, 72.0, 71.5	76.2, 75.1, 75.2

3.5 Vandringer

Set over tid, har Grønland næsten altid løbende mistet en del af sin befolkning til omverdenen. I hele perioden 1993 - 2025 blev der i alt foretaget 39738 udvandringer og blot 27756 indvandringer. I gennemsnit for hele perioden nettoudvandrede 363 personer, født i Grønland, hvert år.

3.5.1 Udvandringer

Omkring 10 pct af det årlige antal levendefødte, eller ca 75 børn fødes af kvinder, som er født udenfor Grønland. Børn, hvor begge forældre er født udenfor Grønland udvandrer typisk inden skolestart. Der er ikke søgt justeret for dette i beregningerne. Statistik om det grønlandske samfund har en lang tradition for opdeling efter fødested, hvorfor denne opdeling er valgt her. Grønlands Statistik opgør også befolkningen efter ‘udvidet fødested’, hvor oplysninger om forældre og bedsteforældres fødested anvendes ved afgrænsningen. Dette statistiske begreb skal først implementeres fuldt i Statistikbankens tabelsamling, før det kan anvendes.

Modsat mange andre lande, hvor fokus i fremskrivninger er på forventninger til fremtidig (netto)indvandring, er fokus for den grønlandske befolkningsfremskrivning på udvandringer. Da befolkningsgrundlaget er kendt kan udvandringskvotienter mm. beregnes efter almindelige demografiske metoder.

Udvandringshyppigheder

De aldersbetingede udvandringshyppigheder beregnes på baggrund af befolkningsregnskabet og detaljerede udvandringshyppigheder ses i Statistikbankens tabel BEDOUTREG. Beregningsmetoden er gennemgået her

I figur 3.5.1 er udvandringshyppighederne vist for udvalgte 5-års perioder. Efterskoleophold i Danmark sætter deres markante præg på vandringer for 16-17 årige, hvor op mod hver 5. tager på efterskole efter 10’ende klasse. Det aldersfordelte mønster er forbavsende stabilt over tid, og det ses, at udvandringshyppighederne for de fleste aldre er noget lavere i Covid-19-årene, 2020 og 2021.

https://bank.stat.gl/BEDOUTREG

3.5.2 Udvandringstendenser

Til at beskrive den samlede udvikling i de aldersbetingede udvandringshyppigheder, anvendes samme teknik som til beregning af samlet fertilitet, nemlig ved at beregne arealet under udvandrings-kurven, som vist i figur 3.5.2 Det beregnede mål tolkes, som antallet af gange en grønlandskfødt person i gennemsnit udvandrer i løbet af sit liv, hvis denne udvandrer netop så mange gange som angivet ved de aldersbetingede udvandringshyppigheder og ikke dør, før højest opnåelige alder. Målet er uafhængigt af befolkningens aldersfordeling, i modsætning til det enklere mål; ‘Summarisk udvandringskvotient’, der beskriver antal udvandrede pr 1000 indbyggere.

Statistics Canada kalder dette mål for ‘The gross migraproduction rate’ (GMPR) Se Population Projections for Canada, Technical Report, men ellers er det et mål, som ikke er bredt anvendt. Dette kan skyldes at det langt fra er så almindeligt at udvandre fra større lande, med flere uddannelsesmuligheder i landet.

Figur 3.5.2 viser det langsigtede udglattede niveau, beregnet på 5-års basis. Her ses at den samlede udvandringstilbøjelighed er ca 0,5 udvandring højere for kvinder end for mænd og steg fra 1,5 før 2008 og op til et niveau omkring 2 udvandringer pr person frem mod 2020.

Figur 3.5.2b er derfor beregnet på 1-års basis, og viser en udvikling, hvor pandemien sætter tydelige spor i 2020 og 2021. Allerede i 2022 er den samlede udvandringstilbøjelighed tilbage på niveau, dog med et fald i 2024.

3.5.3 Indvandringer

Indvandringer kan ikke beregnes på samme måde som udvandringer, da populationen i risiko ikke kendes med tilstrækkelig detaljeringsgrad. I stedet anvendes oplysninger om genindvandringer, som i fremskrivningsmodellen danner grundlag for det forventede fremtidige antal indvandrede grønlandskfødte.

Selv om den årlige nettoudvandring i gennemsnit er på personer, og en grønlandskfødt i gennemsnit forventes at udvandre omkring to gange i løbet af livet, indebærer dette, at antallet af genindvandringer må være næsten lige så højt. En udvandring er således ikke nødvendigvis en permanent fraflytning fra Grønland, men ofte en midlertidig hændelse af måneders eller års varighed. Mange flytter flere gange mellem Grønland og Danmark, fx i forbindelse med efterskole, gymnasial eller videregående uddannelse, arbejde eller familieforhold.

3.5.4 Genindvandringer

I gennemsnit vender omkring to tredjedele af de udvandrede tilbage til Grønland inden for 10 år. Dette er et groft gennemsnit til fremskrivningsformål, hvorfor tilsvarende mål også beregnes fordelt på køn og alder.

Omkring 9 ud af 10, der udvandrer i 16-årsalderen, er tilbage i Grønland inden for ét år.

3.6 Flytninger

For den enkelte lokalitet er det ikke muligt at have sikre forventninger til den fremtidige fraflytning i en rent demografisk model. Det antages, at positive livsbetingelser vil tiltrække folk, og det modsatte. Her tænkes bredt på bolig-, arbejds-, uddannelseforhold samt fx. familiebånd. Historisk har nedlukning/flytning af arbejdspladser (2024, Kangerlussuaq), tsunamier (2017, Nuugaatsiaq og Illorsuit) ført til pludselige ændringer, forhold som aldrig vil kunne forudsiges i en fremskrivning.

3.6.1 Fraflytninger efter område, køn og alder

Årligt registreres op mod 22.000 grønlandske flytninger i CPR. Langt de fleste er flytninger indenfor samme lokalitet. 6-7000 af flytningerne er mellem lokaliteter, og i 2025 blev 96 pct. af disse foretaget af personer født i Grønland. I figur 3.6.1 ses antal flytninger fordelt efter køn siden 1993.

Over så lang en periode kan sammenligninger være misvisende, da antal fraflytninger vil være afhængig af befolkningens størrelse, køn og aldersfordeling. Sammenligninger baseres derfor på ‘samlet fraflytningstilbøjelighed’ en parallel til begrebet ‘samlet fertilitet’, som normalt kendes fra fertilitetsberegninger. Fortolkning af begrebet er derfor også parallelt, da det viser hvor mange mellemlokalitetsflytninger 1000 personer kan forventes at foretage i alder 0 til 100, under forudsætning af at ingen dør før de er 100 år.

Figur 3.6.1b viser, at fraflytningen er højere, jo mindre lokaliteten er, og særligt for kvinder, samt at den samlede fraflytningstilbøjelighed var stigende helt frem til pandemien.

Antallet af fraflytninger beregnes for hver region som andelen af befolkningen, der forventes at fraflytte i det kommende kalenderår, fordelt på køn og 1-års aldersgrupper.

Tabel 3.6.1 Regionsfordelte fraflytninger efter køn

På grund af de små tal beregnes de aldersbetingede fraflytninger samlet over flere år, her 8 år. De forventede aldersbetingede fraflytningskvotienter beregnes ved en generaliseret additiv model (GAM), som viser ikke-lineære sammenhænge mellem variabler ved at kombinere glatte funktioner og fanger dermed mere komplekse mønstre og variationer. Figur 3.6.1c viser igen, at jo mindre lokaliteten er, desto højere er fraflytningstilbøjeligheden, særligt i aldrene over 50

Tabel 3.6.1c Faktiske og forventede fraflytningskvotienter efter lokalitetsstørrelse, 2017:2025

3.6.2 Hvor flytter man til?

For hver regionale fremskrivning beregnes en flyttematrix, som for en bestemt periode her(2017 til 2025) fordelt på køn og alder, viser sandsynligheden for at en person flytter fra en region til en af de andre.

3.6.2 Flyttematrix, mellem regioner 2017-2025

Fraflytningslokalitet	Tilflytningslokalitet					Total
Fraflytningslokalitet	Bosteder: 200 - 700 indb.	Større bosteder: 700 - 3.000 indb.	Hovedbosteder: 3000+ indb.	Hovedstad	Andre lokaliteter	Total
Andre lokaliteter	15.6	35.7	34.5	14.2	NA	100
Bosteder: 200 - 700 indb.	NA	34.6	32.8	18.1	14.5	100
Større bosteder: 700 - 3.000 indb.	14.8	NA	36.4	35.6	13.1	100
Hovedbosteder: 3000+ indb.	12.8	31.4	NA	43.7	12.1	100
Hovedstad	9.5	37.1	46.1	NA	7.3	100

Fraflytningskommune	Tilflytningskommune					Total
Fraflytningskommune	Kommuneqarfik Sermersooq	Qeqqata Kommunia	Kommune Qeqertalik	Avannaata Kommunia	Kommune Kujalleq	Total
Kommune Kujalleq	60.3	16.9	8.8	14	NA	100
Kommuneqarfik Sermersooq	NA	32.5	17.9	25.5	24	100
Qeqqata Kommunia	56.4	NA	15.6	18.1	9.9	100
Kommune Qeqertalik	35.2	20	NA	38.4	6.3	100
Avannaata Kommunia	40.1	18.9	32	NA	9.1	100

Figur 3.6.2b viser fraflytningskvotienterne for 4 udvalgte fødselsårgange. De yngre årgange har højere fraflytningskvotienter, op til starten af 30’erne

Figur 3.6.2 Fraflytning pr 1000 for udvalgte fødselsårgange, efter 1999

4. Beregninger

4.1 Struktur og rækkefølge

Grønlands Statistik offentliggør årligt tabeller med fremskrivningsresultater i Statistikbanken. Tabellerne indeholder et hovedalternativ samt en række alternative fremskrivninger.

Alle fremskrivningsalternativer dokumenteres i separate scripts, som indeholder den programmeringskode, der udvælger datagrundlag fra Statistikbanken og gemmer disse sammen med afledte beregninger i en Excel-fil.

Excel-filen indeholder alle relevante data og udgør det fulde input til fremskrivningsmodulet, hvor der dannes en ny Excel-fil med beregningsresultater – én fil for hvert alternativ.

Til sidst dannes den tabel, der publiceres i Statistikbanken, ved hjælp af R-pakken pxmake. Den fulde dokumentation findes i det script, der genererer dette dokument.

4.2 Forudsætninger

Alle fremskrivninger, der præsenteres samlet i en Statistikbanktabel, skal have de samme dimensioner: region, køn, alder, fødested og tid.

For tidsdimensionen er basisåret den seneste befolkningsopgørelse. Fremskrivningshorisonten er ikke en teknisk begrænsning, men et spørgsmål om formidling. Jo længere tidshorisont, desto større usikkerhed er der på resultaterne.

Først skal grundlagsdata i form af et regneark med alle data dannes. Derfor redigeres og afvikles ‘DoBase_main.qmd’ i programmeringsmiljøet, hvormed Base_main.html med tilhørende Base_main.xlsx dannes.

Når hovedalternativet er klart, anvendes ‘DoBase_main.qmd’ som skabelon til et ikke teknisk begrænset antal alternativer, her ‘DoBase_alt1.qmd’ og ‘DoBase_alt2.qmd’. Disse redigeres og afvikles i programmeringsmiljøet, og Base_alt1.html, Base_alt2.html, Base_alt3.html og med tilhørende xlsx grundlags data dannes Base_alt1.xlsx, Base_alt2.xlsx og Base_alt3.xlsx.

4.3 Fremskrivningsmodul

Hvert fremskrivningsalternativ behandles med fremskrivningsmodulet og resultater derfra gemmes i en klynge af Excel filer. Klyngen navngives med et fælles prefix.

Her indlæses de specificerede alternativer og bruges af fremskrivningsmodulet.

5. Tabeller

Beregningsresultater er gemt i et antal Excel-filer, fx.
2026v8_projection_main.xlsx,
2026v8_projection_alt1.xlsx,
2026v8_projection_alt2.xlsx,
2026v8_projection_alt3.xlsx,

5.1 til Statistikbank/Pxwin

Fra fremskrivningsklyngen udvælges og samles relevante data i tabeller, som med r-pakken pxmake omsættes til tabeller, der skal præsenteres i Statistikbanken.