2025-mi innuttaasut amerlassusissaat

Nassuiaatigineqarpoq Apriil 24., 2025

Siunissami innuttaasussat amerlassusissaat

Inernerit pingaarnerit

Nuna tamakkerlugu

Januaarip aallaqqaataani 2025-mi innuttaasut suiaassusaat ukioqqortussusaat kiisalu siusinnerusumi misilittakkat tunngavigalugit naatsorsueriaaseq aalajangersimasoq atorlugu innuttaasut amerlassusissaat suliarineqarput, 2050-imilu ineriartornerit isikkorisinnaasaat allaaserineqarlutik.

Ilimagineqartut pingaarnerit ilagivaat, 2050-ip tungaanut Kalaallit Nunaanni innuttaasut Kalaallit Nunaanni inunngorsimasut 20 pct.-imik ikilisimanissaat naatsorsuinermi.

Naatsorsuinermi ilimagineqartunut, taamaallaat innuttaasut Kalaallit Nunaanni inunngorsimasut tunngavigineqarput. Innuttaasut Kalaallit Nunaata avataani inunngorsimasut suiaassusaasa aamma ukioqqortussusaasa 2025-misut isikkoqaannarnissaat ilimagineqarpoq.

1960-ikkunni inunngorsimasut ukioqqortusinerussagamik toqusoqartarnissaat nalinginnaanerulissaaq, kisianni ilimagineqarpoq ukiuni siullerni inunngorsimasunit ukioqqortusinerullutik toqusarnissaat.

Tabel 1. Befolkningsregnskab
udvalgte år
	2020	2025	2030	2035	2040	2045	2049
Primo året	56.080	56.542	54.833	52.721	50.466	48.223	46.486
Født i Grønland	50.192	49.738	48.029	45.917	43.662	41.419	39.682
Levendefødte	835	738	650	574	541	513	500
Dødsfald	496	502	526	533	540	523	498
Udvandrede	957	1.215	1.171	1.106	1.026	974	921
Indvandrede	790	659	639	629	570	549	508
Født i Danmark/Færøerne	4.537	4.150	4.150	4.150	4.150	4.150	4.150
Født udenfor Rigsfællesskabet	1.351	2.654	2.654	2.654	2.654	2.654	2.654
Ultimo året	56.252	56.222	54.425	52.285	50.011	47.788	46.075

See table in Statistics Bank

Innuttaasut agguaqatigiissillugu ukiuat 2025-mi 35.7-iusoq 2050-imi 40-nut qaffassaaq.

Ukiut qulit matuma siorna ukiumut meeqqat inunngortartut 800-uusut ukiut qulit qaangiuppata ilimagineqarpoq meeqqat ukiumut inunngortartut 600-t ataatissagaat.

Ineriartorneq malillugu meeqqanut utoqqarnullu pilersuisussaatitasut ukiut 40-it kingulliit assigalugit taamaaginnassaaq.

Se tabel i Statistikbanken

Se tabel i Statistikbanken

Titartakkami 2-mi naatsorsuutini sisamani 2000-miit 2050-imut innuttaasut ukioqqortussusissaat sanilliunneqarput. Assigiinngissutsit meeqqat, inuusuttut utoqqaallu akornanni ersaripput. Takussutissiaq sukkasuumik ingerlavoq, kisianni kisitsisit Naatsorsueqqissaartarfiup kisitsisaataasivianut aaneqarsinnaapput. Kisitsisaataasivimmi tabelit tallimat sukumiisunik imaqartut pissarsiarisinnaavatit.

Sumiiffiit assigiinngitsut

Innuttaasut sumiiffinnut immikkoortiterneqaraangata sumiiffinni naatsorsuutit nalorninarserujussuartarput. Taamaallaat Nuummi illoqarfinnilu anginerusuni innuttaasut amerlassusissaanik naatsorsueriaaseq atorneqarsinnaavoq. Najugaqarfinni mikinerusuni innuttaasut naatsorsueriaatsip atornissaanut tunngavigissallugit ikippallaartarput, ukiualuillu taamaallaat tutsuiginartumik naatsorsuiffiusinnaasarlutik.

Taamaakkaluartoq kisitsisaataasivimmut kisitsisinik sukumiisunik aallertoqarsinnaavoq, kisitsisillu pissarsiarineqarsinnaasut assigiinngitsorpassuarnut atorneqarsinnaapput. Apeqqutaalluni sumut atorniarnerlugit ukioqatigiiaat nammineq aalajangersorlugit aaneqarsinnaapput, katiterneqarsinnaallutillu eqimattakkaarlugit immikkoortinngikkaluarlugit. Ukioqatigiiaat amerlanerit tunngavigineqaraangata naatsorsuinerit tutsuiginarnerusarput.

Ilimagineqartumi pingaarnermi naatsorsuutigineqarpoq inunngortartut ikiliartuaaginnarnissaat, toqusartut annikilliartuaaginnarnissaat aamma Kalaallit Nunaannit nuuttartut amerlanissaat. Naatsorsuinermi ukiuni kingullerni pissutsit ineriartornerillu tunngavigineqarput, Kalaallit Nunaata iluani nuuttartut ilanngullugit naatsorsorneqarlutik.

Titartakkami 3-mi kommunini 1999-imiit 2050-imut innuttaasut ineriartornerat takutinneqarpoq.

1. Aallaqqaasiut

Januaarip aallaqqaataani 2025-mi innuttaasut suiaassusaat ukioqqortussusaat kiisalu siusinnerusumi misilittakkat tunngavigalugit innuttaasut amerlassusissaat naatsorsueriaaseq aalajangersimasoq atorlugu suliarineqarput, 2050-imullu ineriartornerup isikkorisinnaasaat allaaserineqarlutik.

Naatsorsuinermi erseqqissumik innuttaasut sumi najugaqarumaarnissaat naatsorsorneqanngilaq. Aamma innuttaasut ukioqqortussutsinut qanoq agguarsimanissaat takuneqarsinnaanngilaq, taamatuttaaq suiaassutsinut tunngasut erseqqissumik naatsorsorneqanngillat. Tamakku siunissami paasinarsiumaarput, sumiiffinni pissutsit, pinngortitap pissusaa imaluunniit politikkikkut pingaarnersiuinerit apeqqutaallutik.

Innuttaasut amerlassusissaanut isikkussaanullu ilimasuutit inuiaqatigiinnut pilersaarusiornermut qitiusorujussuusarput. Tatiginartunik piviusorsiortunik tunngaveqarluni suliaqarluni Naatsorsueqqissaartarfik ineriartornermut tapeeqataavoq. Taamaattumik naatsorsuinermi inernerit ilaat ilamagineqartutut pingaarnertut inissisimavoq, ilimagineqartut allat ilimagineqartumut pingaarnermut naatsorsuinermut tunngaviullutik atorneqartut.

Sumiiffinni assigiinngitsuni amerlanngitsuni inoqarfiusuni innuttaasut amerlassusissaasa naatsorsorneri nalorninartorujussuupput.Allaffissornikkut immikkoortitaarneq, kommuninut, distriktinut (illoqarfiit nunaqarfittaat ilanngullugit) najugaqarfinnullu tamanna malunnartorujussuuvoq.

Naatsorsueqqissaartarfimmit ilisimavarput najugaqarfinni pilersaarusiornermi innuttaasut amerlassusissaat piumaneqartartut.

Naatsorsuutilli atorneqarsinnaanngillat aamma sumiiffinni pissutsit tunngavigalugit naatsorsueriaaseq atoraluarutsiguluunniit najugaqarfiit inukitsunut naatsorsueriaaseq tulluanngilaq.

Piffinni pissutsit tunngavigalugit iluarsiisoqarluni naatsorsuinermi inernerit atorneqartarnissaat innersuussutigaarput, taakku naatsorsuinernut ilanngunneqarneq ajormata. Piffinni pissutsit tassa illuliortiternerit, inuussutissarsiutissatut periarfissat, angallannermut suliniutit suliniutilluunniit allat meeqqiornermut, toqusoqartarneranut, nuuttarnernut aamma Kalaallit Nunaata avataanut nuuttarnernut sunniuteqarsinnaasut tassani eqqarsaatigineqarput.

Ukiuni kingullerni teknikikkut ineriartornerup kingunerani tabelit kisitsissaataasivimmiittut programmeeriinernut atorneqarsinnaalernikuupput. Taamatut atuisoqartarnissaa anguniarlugu Naatsorsueqqissaartarfiup innuttaasut amerlassusissaanut naatsorsuutit tamaasa kisitsisaataasivimmut saqqummersinnikuuai. Taamaasilluni Github atorlugu programeeriinermut kode atugassaq kingusinnerusukkut saqqummersinneqassaaq.

2. Periuseq

2.1 Theoretical Framework

Naatsorsuinermi teori atorneqartoq ilisimatuut atuakkiaanni taaneqartarpoq ’komponentmetode’ (cohortcomponent method) taannalu tabelini paasissutissat tunngavigalugit suliaavoq. Innuttaasunut paasissutissat ukiut 50-it allaffissornikkut nalunaarsuisarnerit, cpr-ikkut paasissutissat atorneqaraluartut innuttaasunik naatsorsuinermut paasissutissat qajannaallisarlugit kisitsisitigut paasissutissatut tabeliliarineqarput. Tabelini taakkunani ukiunut inunngorfinnut ukiullu ingerlanerini suiaassutsinut inunngorfiillu sumiinnerinut immikkoortiterneqarput.

Taamaaliornikkut takujuminartumik suliareqqinneqarsinnaasumillu malitassiortoqarpoq. Tabelinut qajannaallisakkanut innuttaasut akornanni pissutsit ilanngunneqarput. Tabelinut katersuinermi pingasunik teqeqqulik (’Trekant (lexis)’ ilanngunneqarpoq, taanna atorlugu takuneqarsinnaasunngorlugu pissutsit suli inunngunnginnermi imaluunniit inunngoreernermi pisimanersut. Pingasunik teqeqqulik atorlugu pisoqarnerani ukioqqortussuseq ukioq inunngorfik aamma piffissap ingerlanera tunngavigalugit takuneqarsinnaavoq.

Ukiup naanerani ukioqqortussuseq tassaavoq, ukioq ukiumik inunngorfimmik ilanngaatigalugu (2025-1959=66-inik ukioqarsimassaaq). Ukioq ilivitsoq eqqarsaatigalugu, ukiup iluani 65-inik ukioqaqqaassaaq aatsaallu inuuissioruni 66-inik ukioqalissalluni.

Kalaallit Nunaanni najugaqartut 90 pct.-iisa missaat Kalaallit Nunaanni inunngorsimasuupput, taakku naatsorsuiffigissagaanni pissutsit nalinginnaasut malillugit naatsorsorneqassapput. Tamanna Kalaallit Nunaata avataani inunngorsimasunut aamma atuuppoq, kisianni taakku amerlannginnerat pissutaalluni taakku amerlassusissaannik naatsorsuinerit nalorninartoqarnerujussuupput.

Maluginiarneqarpoq Kalaallit Nunaata avataani inunngorsimasut ukiuni arlaqanngitsuni Kalaallit Nunaanni najugaqartartut, suiaassusaat aamma ukioqqortussusaat ukiorpassuarni assigiiaarsimasut. Kalaallit Nunaata avataani inunngorsimasut amerlassusaat suiaassusaat ukioqqortussusaallu suliffissanut tulluarsartarput, sumiiffinni pissutsinut tunngasarnatik.

Taamaattumik innuttaasut amerlassusissaanni Kalaallit Nunaanni inunngorsimasut tunngavigineqarput. Innuttaasut tamakkerlugit naatsorsornerini Kalaallit Nunaata avataani inunngorsimasut amerlassusaat, suiaassusaat aamma ukioqqortussusaat ukiumut naatsorsuinermut tunngaviusumut inissinneqarput. Ukiuni kingullerni sulisussat Naalagaaffeqatigiiffiup avataaneersut pisariaqartinneqartut amerlatsipput, tamanna pissutaalluni innuttaasut naatsorsorneranni inunngorfiit ukununnga immikkoortiterneqarput; Kalaallit Nunaat, Naalagaaffeqatigiiffimmi aamma Naalagaaffeqatigiiffiup avataani.

Innuttaasut amerlassusissaanik naatsorsuutit maleruagassaq atorlugu naatsorsorneqarput. Toqusoqartarnissaanut aamma inunngortoqartarnissaanut tunngasut assigiinngitsunik ilanngussisoqarsinnaavoq, kisianni Kalaallit Nunaata avataanut aamma Kalaallit Nunaannut nuuttartut Kalaallillu Nunaata iluani nuuttartut piffissaq aalajangersimasoq tunngavigalugu atorneqartarlutik.

2.2 Maleruagassaq

Innuttaasut amerlassusigisinnaasaanni pissuserineqarsinnaasut tunngavigalugit inunngortussat, toqusussat nunanullu allanut nuuttussat amerlassusissaat naatsorsorneqartarpoq. Kalaallit Nunaannut nuuttussat nalorninartoqarnerat pissutigalugu ilanngunneqarsinnaanngillat. Taamaattumik ukiut siuliini Kalaallit Nunaannut uteqqittartut tunngavigalugit naatsorsorneqarput.

Innuttaasut naatsorsorneqarnerat innuttaasut inunngorfii, suiaassusaat ukioqqortussusaat (ukioq ataasiakkaarlugit) tunngavigalugit naatsorsorneqarput, taakkulu paasissutissanik assigiinngisunik tabelini atorneqartunik ilaneqarlutik innuttaasut amerlassusissaat aalajangiiffigineqarput.

Innuttaasut amerlaassusaat, ukioq naatsorsuinermut tunngaviusoq aamma paasissutissat oqaluttuarisaanermut tunngasut

Toqusut: Ukiuni innuttaasut amerlassusissaanni naatsorsuiffiusuni toqusut amerlassusigisassaattut naatsorsuutigisat tamarmik naatsorsorneqarput.

Kalaallit Nunaata avataanut nuuttartut tunngavigalugit agguaqatigiissillugu Kalaallit Nunaata avataanut nuuttussatut ilimagineqarsinnaasut naatsorsorneqarput.

Inunngortut: Piffissaq innuttaasut amerlassusissaanik naatsorsuiffiusoq tamakkerlugu arnat meerartaartussat eqqarsaatigalugit inunngortussatut ilimagineqartut naatsorsorneqarput. Tassunga ilanngunneqarput arnat Kalaallit Nunaata avataani inunngorsimasut arnat Kalaallit Nunaanni inunngorsimasut meeraasa amerlaqataannik meerartaassasut ilimagineqarluni.

Suiaassuseq naatsorsorneqarpoq 1973-ip kingorna inunngorsimasut tunngavigalugit.

Kalaallit Nunaannut nooqqissimasut Kalaallit Nunaata avataanut nuussimasut uteqqissimasulli tunngavigalugit naatsorsorneqarput.

Sumiiffinni innuttaasut amerlassusissaat: Sumiiffinniit nuuttarnerit amerlassusaat takuneqarsinnaavoq innuttaasut naatsorsorneqarneranni tassani aamma takuneqarsinnaavoq nuuttut sumut nuuttarnersut.

Piffissap ingerlanerani nuuttarnerit malillugit naatsorsuisoqarpoq

Projection Model 1999–2050

2.3 Innuttaasut naatsorsorneqarnerat

Innuttaasut ukiumiit ukiumut amerlassusaasa ineriartornerat Innuttaasut naatsorsorneqarneranni sumiiffinni pissutsit patajaallisitsisoralugit ersersinneqarput. Paasissutissani kukkusoqarsimatillugu iluarsiisoqartarpoq.

Patajaatsumik innuttaasut naatsorsorneqarnerannut tabelit assigiinngitsunik imallit kisitsisaataasivimmiipput

Tabel 2.3 Befolkningsregnskab
Personer født i Grønland
	2016	2017	2018	2019	2020	2021	2022	2023	2024	2025
Primo-befolkning	50.082	50.092	50.172	50.255	50.193	50.368	50.391	50.162	49.958	49.738
Levendefødte	830	853	819	849	835	761	746	716	684	.
Indvandring	1.109	1.060	1.082	933	790	635	686	795	732	.
Udvandring	1.470	1.373	1.348	1.364	957	914	1.214	1.248	1.176	.
Dødsfald	460	469	464	517	496	498	492	506	488	.
Korrektioner	1	9	-6	37	3	39	45	39	28	.
Ultimo-befolkning	50.092	50.172	50.255	50.193	50.368	50.391	50.162	49.958	49.738	.

Se tabel i Statistikbanken

Patajaatsumik innuttaasut naatsorsorneqarnerannut tabelit assigiinngitsunik imallit aamma sukumiisunik imallit innuttaasut amerlassusissaannut maleruagassamut tunngaviliisuupput. Inunngorfik ukioq ataaseq suiaassutsinut sumilu inunngorsimaffinnut immikkoortiterneqarsinnaavoq, tamannalu nunami tamarmi aamma sumiiffinni assigiinngitsuni ukiuni amerlasuuni pisinnaavoq.

’sumiiffik’ tassaavoq allaffissornermi aalajangiunneqarsimasoq, innuttaasut amerlassusissaannut ilanngunneqarsimasoq

’suiaassuseq’ tassaapput arnat aamma angutit taakkulu ‘tamakkerlugit’. Default tassaavoq ’tamakkerlugit’

’pissutsit’ tassaapput maannakkut aamma piffissaq manna tikillugu pissutsit aamma sumiiffinni pisussatut ilimagisat, tassunga ilaapput iluarsiissutit

’lexis trekant’ ilanngussaavoq ikiuuttussatut pisoqarnerani ukioqqortussuseq, piffissaq ukiorlu inunngorfik apeqqutaatillugit. Naatsorsuinermi apeqqutaasarpoq pisoqartillugu suli pineqartoq inuuissioreersimanersoq imaluunniit suli inuuissiorsimannginnersoq

Example: Events by Age, Time, and Birth Cohort

2.4.1 Toqusoqartarneranik naatsorsuineq

Maanna toqusoqartarneranut eqimattakkaarlugit toqusoqartarneranut/inuusunut naatsorsuinermi periaaseq nassuiaatigineqassaaq, paasissutissat tunngavigineqartut tassaapput qajannaatsumik innuttaasunik naatsorsuinerit

2.4.2 Fertility Calculation

A detailed explanation of the fertility calculation method is available. The data is based on the consolidated population account.

2.5 Sumiiffiit assigiinngitsut

Kalaallit Nunaat tamakkerlugu innuttaasut amerlassusissaat aamma sumiiffinni assigiinngitsuni sisamani innuttaasut amerlassusissaat, taakku ´sumiiffiit assigiinngitsut´-nik taaneqarput. Sumiiffinni assigiinngitsuni ass. illoqarfiit pingaarnersaanni Nuummilu kiisalu Nuummi Kalaallillu Nunaata sinneranut naatsorsuinerit assigiinngitsunik inerneqarput.

Kalaallit Nunaanni inunngorsimasut kisimik innuttaasut amerlassusissaannik naatsorsuiffigineqarput.

3. Datagrundlag

3.1 Køn, alder og fødestedsgruppe

Der er stor forskel på køn og aldersfordelingen opgjort efter fødested. De som er født udenfor Grønland flytter typisk til landet med henblik på arbejde og returnerer få år efter indvandring. Når en person udvandrer erstattes denne med en demografisk tilsvarende person, blot et par år yngre.

Dette ses i figur 3.1, som er opdelt i 3 fødestedsgrupper for at observere forskelle i køn og aldersfordeling, mellem de 3 grupper over tid. Uden opdeling vil udviklingen ikke kunne forklares.

3.2 Registreringsstatus

Det centrale personregister blev indført i Grønland pr 1. januar 1973 og alle som har boet i Grønland (eller Danmark) efter 1973 findes registreret her. I figur 3.2 ses, hvor registerbefolkningen, født i Grønland, findes pr 15. februar 2025. Registerbefolkningen er fordelt efter fødselsårgang. Pga. død og udvandring er kun ca halvdelen af 1973-fødselsårgangen fortsat bosat i Grønland.

Fra Danmarks Statistik serie ‘Statistisk Årbog’ kendes det årlige fødselstal før 1973. En del af fødselsårgangene født før 1973 ikke er registreret i Grønlands Statistiks befolkningsregistre og idet de døde eller udvandrede før 1973. Den øverste røde kurve viser det årlige antal levendefødte efter 1918, således at det øverste hvide område opgør antal personer, som aldrig er registreret i CPR, da de døde (enkelte udvandrede) inden CPR-registrets etablering eller ikke har haft bopæl i Grønland efter 1973.

Kilde: Se tabel i Statistikbanken https://bank.stat.gl/BEDSTFSGRL

En del af de udenlandsk fødte som i dag bor i Grønland er født af grønlandskfødte forældre, mens disse fx var under uddannelse og havde bopæl i Danmark. Omvendt er en del af de, som er født i Grønland og i dag bor udenfor Grønland født af udenlandsk fødte forældre, mens de havde bopæl i Grønland.

Således bor stort set alle grønlandskfødte af ikke-grønlandskfødte forældre over 10 år i Danmark. Af de, som har en grønlandskfødt forælder bor ca halvdelen fortsat i Grønland.

Kilde: Se tabel i Statistikbanken https://bank.stat.gl/BEDSTFSGRL

3.3 Fertilitet

3.3.1 Kalenderårsfertilitet

Frem mod 1970 fik Grønlandske kvinder rigtig mange børn. Den beregnede kalenderårsfertilitet viste, at hver kvinde kunne forvente i gennemsnit at føde flere end 6 børn, hvis de fødte børn i overensstemmelse med kalenderårets erfaringer. Fra begyndelsen af 1970’erne halveredes fertiliteten efter adgang til moderne svangerskabsforebyggende muligheder blev introduceret. Siden Lov nr 232 om Svangerskabsafbrydelse trådte i kraft 1.juli 1975 er mere end hver anden graviditet endt som provokeret abort.

Kalenderårsfertiliteten holdt sig på et niveau omkring 2½ barn per kvinde, helt frem til 2010, hvorefter niveauet faldt mod ca 2,1 barn per kvinde. I de seneste år er fertiliteten faldet yderligere, og i 2024 blev det laveste årlige fødselstal konstateret for hele perioden. Den samlede fertilitet blev beregnet til 1,8 barn per kvinde.

https://bank.stat.gl/BEDBBSF1

I gennemsnit er de fødende kvinder blivet ældre igennem de seneste 20-25 år. Figur 3.3.1b viser gennemsnitsalderen for 1. - 4. gangsfødende kvinder født i Grønland.

Se tabel i Statistikbank

3.3.2 Generationsfertilitet

Den ovenfor viste kalenderårsfertilitet viser, hvor mange børn en kvinde vil få, hvis hun føder børn i overensstemmelse med de fertilitetsmønstre, der er observeret i en given kort periode. Dette mål afspejler ikke, hvor mange børn hun faktisk ønsker at få, eller hvor mange hun faktisk har fået.

Generationsfertiliteten viser, hvor mange børn kvinder fra specifikke fødselsårgange i gennemsnit har fået. For at beregne dette, skal kvinderne følges igennem alle deres fertile aldre, fra 15 til 49 år.

I 2023 er det 50 år siden CPR(det centrale personregister) blev indført i Grønland, hvilket betyder at anlyser af grønlandsk fertilitet kan foretages for 20 komplette fødselsårgange (1960-1980). Af figur 3.3.2a ses at fødselsårgange fra 1970, 1975 og 1980 fik omkring 2,5 barn i gennemsnit, mens kvinder fra 1960 og 1965 fik omkring 2,1 barn.

Fødselsårgangene efter 1990 har kun gennemlevet en del af deres fertile aldre, men som det i figur 3.3.2.b, vil de nok få færre børn end kvinderne fra 1960 og 1965 årgangene.

3.3.3 Regional fertilitet

I figur 3.3.3 ses regionale forskelle i aldersbetingede fertilitetskvotienter (beregnet på 5-års basisperioder) fra 2000. Fertilitetsforskellene er størst op til 28-års alderen. Det bemærkes at stort set ingen kvinder får børn efter 43-års alderen.

Faldet er særlig markant i bosteder med under 3000 personer, som hidtil har haft væsentlig højere fertilitet end i de større uddannelsesbyer.

Landsgennemsnittet viser at fertiliteten har været faldende for kvinder under 25 år over en længere årrække og først stigende for de over 35 år efter 2015. Det kraftige fertilitetsfald i 2021-2022 ses i alle aldre under 35.

Til at beskrive udviklingen i regionale fertilitetsforskelle over tid beregnes et regionalt fertilitetsindeks, beregnet ved inddirekte standardisering. Indekstallet udtrykker forholdet mellem det faktiske antal fødte i en region og det forventede antal fødte, hvis kvinderne i regionen føder børn i overensstemmelse med landsgennemsnittet.

Fertilitetsforskellene for de viste regioner i figur 3.3.3d er blevet lidt mindre i de seneste år, hvilket især skyldes at fertiliteten i lokaliteter udenfor hovedbostederne, er faldet.

3.4 Dødelighed

De seneste 10 år har middellevetiden (restlevetiden for 0-årige) været stort set uændret. I figur 3.4 er udviklingen vist for løbende 2- og 5-års beregningsperioder.

I figur 3.4b ses udviklingen i restlevetiden ved udvalgte aldre. Det ses at faldet i spædbørnsdødeligheden frem til ca 2015, har haft afgørende betydning for den længere middellevetid, som er steget med 2024 år for kvinder og 2024 år for mænd fra 2004 til 2024.

Spædbørnsdødeligheden er nu så lav, at fremtidige levetidsforbedringer skal ske ved at dødelighed pga. ikke naturlige årsager (ulykker og selvmord) og livsstil (tobak og motion), reduceres.
Med den lidt brede pensel ses i tabel 3.4 meget små ændringer i levetiden for de ældre. Som 67-årig kan man nu forvente at leve 1 år længere end for 20 år siden, det samme som for 10 år siden.

Tabel 3.4 Levetid ved udvalgte aldre
Personer født i Grønland
	Forventet restlevetid						Betinget forventet middellevetid
	Mænd			Kvinder			Mænd			Kvinder
	2004	2014	2024	2004	2014	2024	2004	2014	2024	2004	2014	2024
0	61	67	68	68	72	73	61	67	68	68	72	73
30	38	40	41	41	43	45	68	70	71	71	73	75
40	29	31	32	32	34	36	69	71	72	72	74	76
50	21	23	24	23	25	26	71	73	74	73	75	76
60	14	15	15	16	16	18	74	75	75	76	76	78
67	9	10	10	11	12	12	76	77	77	78	79	79
80	4	5	4	5	5	5	84	85	84	85	85	85

Udviklingen i befolkningens overlevelse illustreres i figur 3.4c, hvor overlevelse for en ‘kunstig’ generation af 1000 hhv kvinder og mænd er vist siden 1986. Det enkelte kalender år er beregnet ud fra erfaringer i den foregående 5-års periode.

Selvom det tidligere fald i middellevetiden de seneste år er stoppet, er der ingen grund til at tro, at dødeligheden i fremtiden ikke vil fortsætte sit tidligere fald. Årgangene født efter ca. 1950 har en lavere dødelighed end dem født før. Det er rimeligt at antage, at den lavere dødelighed, som kan observeres for fødselsårgangene efter 1950, også vil gælde, når disse årgange når aldre med højere dødelighed.

I figur 3.4d vises overlevelsen for udvalgte generationer. Det fremgår, at overlevelsen er højere for de yngste årgange sammenlignet med de ældre årgange.

Ændringen i de køns- og aldersspecifikke dødshyppigheder er beregnet og vist i figur 3.4e, løbende for de seneste 10 år. Ændringen er angivet i procent som forskellen i antallet af overlevende i aldersklassen sammenlignet med en fødselsårgang, der er 20 år ældre.

Til fremskrivninger antages at den udvikling der har fundet sted over de seneste 20 år, vil fortsætte i fremtiden. Dvs at ændringsprocenterne for perioden 1999/2004 til 2019/24 ligefordelt på køn og alder over 20 år svarer til de fremtidige ændringer. Procenterne udglattes LOESS

3.4.2 Usikkerhed

Den lille befolkning medfører at kvotientberegninger i betydelig grad påvirkes af tilfældige kalenderårsvariationer. I figur 3.4.2 ses den udglattende effekt ved at beregne dødelighed for henholdsvis en 2-års (2023/24) og en 5-års periode (2020/24). Dødelighed generelt stigende med alder, bortset fra det første leveår.

Selv beregnet for et 5-års gennemsnit viser figur 3.4.2b betydelige tilældige kalenderårsvariationer. I modelberegningerne elimineres disse variationer ved at antage, at observationerne stammer fra en stikprøve udtrukket fra en langt større befolkning, hvor den ‘sande’ dødelighed kan bestemmes. Dette gøres her ved en parameterfri metode udviklet af Anastasia Kostaki (2000) og indarbejdet i R-pakken MortalityLaws. Metoden estimerer dødshyppigher på 1-års aldersgrupper baseret på dødshyppigheder afgrænset ved fødselsårgang og periode (b-grupper) på løbende 5-års perioder.

I figur 3.4.2b er dette vist for 5-års perioden 2020/24.

3.4.3 Regional dødelighed

Der findes store dødelighedsforskelle når befolkningen opdeles geografisk, det lille datagrundlag til trods. I tabel 3.4.3 ses, at i gennemsnit leves de korteste liv i bygderne og længst forventet levetid opnås i Nuuk. Dette kan muligvis forklares med, at livet udenfor byerne er mere risiko fyldt, med lange afstande til hjælp, når uheldet er ude, kombineret med en selektionsmekanisme, hvor uddannelse og job muligheder i de største bosteder tilbyder livsvilkår med lavere dødelighed.

Tabel 3.4.3 Regional middellevetid
Personer født i Grønland
	Mænd	Kvinder
Hele landet	68.0, 67.9, 68.2	73.8, 74.3, 73.5
By	68.0, 67.9, 68.3	74.3, 74.7, 73.9
Bygd	67.9, 67.5, 67.4	67.9, 70.5, 70.5
Nuuk By	71.3, 72.3, 71.5	74.5, 75.2, 74.5

3.5 Vandringer

Set over tid, har Grønland næsten altid løbende mistet en del af sin befolkning til omverdenen. I hele perioden 1993 - 2024 blev der i alt foretaget 38693 udvandringer og blot 26920 indvandringer. I gennemsnit for hele perioden nettoudvandrede 367 personer, født i Grønland, hvert år.

3.5.1 Udvandringer

Omkring 10 pct af det årlige antal levendefødte, eller ca 75 børn fødes af kvinder, som er født udenfor Grønland. Børn, hvor begge forældre er født udenfor Grønland udvandrer typisk inden skolestart. Der er ikke søgt justeret for dette i beregningerne. Statistik om det grønlandske samfund har en lang tradition for opdeling efter fødested, hvorfor denne opdeling er valgt her. Grønlands Statistik opgør også befolkningen efter ‘udvidet fødested’, hvor oplysninger om forældre og bedsteforældres fødested anvendes ved afgrænsningen. Dette statistiske begreb skal først implementeres fuldt i Statistikbankens tabelsamling, før det kan anvendes.

Modsat mange andre lande, hvor fokus i fremskrivninger er på forventninger til fremtidig (netto)indvandring, er fokus for den grønlandske befolkningsfremskrivning på udvandringer. Da befolkningsgrundlaget er kendt kan udvandringskvotienter mm. beregnes efter almindelige demografiske metoder.

Udvandringshyppigheder

De aldersbetingede udvandringshyppigheder beregnes på baggrund af befolkningsregnskabet og detaljerede udvandringshyppigheder ses i Statistikbankens tabel BEDOUTREG. Beregningsmetoden er gennemgået her

I figur 3.5.1 er udvandringshyppighederne vist for udvalgte 5-års perioder. Efterskoleophold i Danmark sætter deres markante præg på vandringer for 16-17 årige, hvor op mod hver 5. tager på efterskole efter 10’ende klasse. Det aldersfordelte mønster er forbavsende stabilt over tid, og det ses, at udvandringshyppighederne for de fleste aldre er noget lavere i Covid-19-årene, 2020 og 2021.

https://bank.stat.gl/BEDOUTREG

3.5.2 Udvandringstendenser

Til at beskrive den samlede udvikling i de aldersbetingede udvandringshyppigheder, anvendes samme teknik som til beregning af samlet fertilitet, nemlig ved at beregne arealet under udvandrings-kurven, som vist i figur 3.5.2 Det beregnede mål tolkes, som antallet af gange en grønlandskfødt person i gennemsnit udvandrer i løbet af sit liv, hvis denne udvandrer netop så mange gange som angivet ved de aldersbetingede udvandringshyppigheder og ikke dør, før højest opnåelige alder. Målet er uafhængigt af befolkningens aldersfordeling, i modsætning til det enklere mål; ‘Summarisk udvandringskvotient’, der beskriver antal udvandrede pr 1000 indbyggere.

Statistics Canada kalder dette mål for ‘The gross migraproduction rate’ (GMPR) Se Population Projections for Canada, Technical Report, men ellers er det et mål, som ikke er bredt anvendt. Dette kan skyldes at det langt fra er så almindeligt at udvandre fra større lande, med flere uddannelsesmuligheder i landet.

Figur 3.5.2 viser det langsigtede udglattede niveau, beregnet på 5-års basis. Her ses at den samlede udvandringstilbøjelighed er ca 0,5 udvandring højere for kvinder end for mænd og steg fra 1,5 før 2008 og op til et niveau omkring 2 udvandringer pr person frem mod 2020.

Figur 3.5.2b er derfor beregnet på 1-års basis, og viser en udvikling, hvor pandemien sætter tydelige spor i 2020 og 2021. Allerede i 2022 er den samlede udvandringstilbøjelighed tilbage på niveau, dog med et fald i 2024.

3.5.3 Indvandringer

Indvandringer kan ikke beregnes på samme måde som udvandringer da risikobefolkningen ikke i dag kendes med nødvendigt detaljeringsgrundlag, til trods for at stort set alle udvandringer har Danmark som destination. I stedet anvendes information om genvandringer, som i fremskrivningsmodellen bestemmer det forventede fremtidige antal indvandrede grønlandskfødte.

Selv om den årlige nettoudvandring i gennemsnit er på personer og en grønlandskfødt kan forvente i gennemsnit at udvandre omkring 2 gange i sit livsforløb, fortæller det, at antallet af genvandringer må være næsten lige så højt. En udvandring er ikke en permanent fraflytning fra Grønland, men en hændelse som vil have en eller anden varighed – måneder eller år, ligesom mange vil vandre mellem Grønland og Danmark, mange gange. Fx i forbindelse med Efterskole, gymnasiel og videregående uddannelse, eller pga abejde, famileforhold eller andet.

3.5.4 Genindvandringer

I gennemsnit vender 2/3-dele af de udvandrede tilbage til Grønland indenfor 10 år. Dette er for groft et gennemsnit til fremskrivningsformål, hvorfor det samme mål beregnes fordelt på køn og alder.

9 ud af 10 som udvandrer i 16 års alderen er tilbage i Grønland indenfor 1 år.

3.6 Flytninger

For den enkelte lokalitet er det ikke muligt at have sikre forventninger til den fremtidige fraflytning i en rent demografisk model. Det antages, at positive livsbetingelser vil tiltrække folk, og det modsatte. Her tænkes bredt på bolig-, arbejds-, uddannelseforhold samt fx. familiebånd. Historisk har nedlukning/flytning af arbejdspladser (2024, Kangerlussuaq), tsunamier (2017, Nuugaatsiaq og Illorsuit) ført til pludselige ændringer, forhold som aldrig vil kunne forudsiges i en fremskrivning.

3.6.1 Fraflytninger efter område, køn og alder

Årligt registreres op mod 22.000 grønlandske flytninger i CPR. Langt de fleste er flytninger indenfor samme lokalitet. 6-7000 af flytningerne er mellem lokaliteter, og i 2024 blev 96 pct. af disse foretaget af personer født i Grønland. I figur 3.6.1 ses antal flytninger fordelt efter køn siden 1993.

Over så lang en periode kan sammenligninger være misvisende, da antal fraflytninger vil være afhængig af befolkningens størrelse, køn og aldersfordeling. Sammenligninger baseres derfor på ‘samlet fraflytningstilbøjelighed’ en parallel til begrebet ‘samlet fertilitet’, som normalt kendes fra fertilitetsberegninger. Fortolkning af begrebet er derfor også parallelt, da det viser hvor mange mellemlokalitetsflytninger 1000 personer kan forventes at foretage i alder 0 til 100, under forudsætning af at ingen dør før de er 100 år.

Figur 3.6.1b viser, at fraflytningen er højere, jo mindre lokaliteten er, og særligt for kvinder, samt at den samlede fraflytningstilbøjelighed var stigende helt frem til pandemien.

Antallet af fraflytninger beregnes for hver region som andelen af befolkningen, der forventes at fraflytte i det kommende kalenderår, fordelt på køn og 1-års aldersgrupper.

Tabel 3.6.1 Regionsfordelte fraflytninger efter køn

På grund af de små tal beregnes de aldersbetingede fraflytninger samlet over flere år, her 8 år. De forventede aldersbetingede fraflytningskvotienter beregnes ved en generaliseret additiv model (GAM), som viser ikke-lineære sammenhænge mellem variabler ved at kombinere glatte funktioner og fanger dermed mere komplekse mønstre og variationer. Figur 3.6.1c viser igen, at jo mindre lokaliteten er, desto højere er fraflytningstilbøjeligheden, særligt i aldrene over 50

Tabel 3.6.1c Faktiske og forventede fraflytningskvotienter efter lokalitetsstørrelse, 2016:2024

3.6.2 Hvor flytter man til?

For hver regionale fremskrivning beregnes en flyttematrix, som for en bestemt periode her(2016 til 2024) fordelt på køn og alder, viser sandsynligheden for at en person flytter fra en region til en af de andre.

3.6.2 Flyttematrix, mellem regioner 2016-2024

Fraflytningslokalitet	Tilflytningslokalitet					Total
Fraflytningslokalitet	Andre lokaliteter	Bosteder: 200 - 700 indb.	Større bosteder: 700 - 3.000 indb.	Hovedbosteder: 3000+ indb.	Hovedstad	Total
Andre lokaliteter	...	15.7	35.4	34.8	14.1	100
Bosteder: 200 - 700 indb.	15.1	...	34.3	32.6	18	100
Større bosteder: 700 - 3.000 indb.	13.3	14.8	...	36.7	35.2	100
Hovedbosteder: 3000+ indb.	11.8	13	31.8	...	43.3	100
Hovedstad	7.3	9.4	37.4	46	...	100

Fraflytningskommune	Tilflytningskommune					Total
Fraflytningskommune	Kommune Kujalleq	Kommuneqarfik Sermersooq	Qeqqata Kommunia	Kommune Qeqertalik	Avannaata Kommunia	Total
Kommune Kujalleq	...	59.5	17.3	8.9	14.3	100
Kommuneqarfik Sermersooq	24	...	32.7	18	25.4	100
Qeqqata Kommunia	9.8	56	...	15.9	18.3	100
Kommune Qeqertalik	6.3	34.8	20.3	...	38.7	100
Avannaata Kommunia	9.1	39.6	19	32.3	...	100

Figur 3.6.2b viser fraflytningskvotienterne for 4 udvalgte fødselsårgange. De yngre årgange har højere fraflytningskvotienter, op til starten af 30’erne

Figur 3.6.2 Fraflytning pr 1000 for udvalgte fødselsårgange, efter 1999

4. Beregninger

4.1 Struktur og rækkefølge

Grønlands Statistik offentliggør årligt tabeller med fremskrivningsresultater i Statistikbanken. Tabellerne indeholder et hovedalternativ samt et antal alternative fremskrivninger.

Alle fremskrivnings alternativer dokumenteres af separate scripts, som indeholder den programmeringskode, der udvælger datagrundlag fra Statistikbanken, og gemmer disse sammen med afledte bereninger i en Excel fil.

Excel filen indeholder alle relevante data og er fuldstændige input til fremskrivnings modulet, hvor endnu en excel fil dannes, denne med beregningsresultater. En Excel fil for hvert alternativ.

Til sidst dannes den tabel, som præsenteres i Statistikbanken, med en pakke (pxmake på CRAN) som Grønlands Statistik har fået udviklet. Den fulde dokumentation for dette findes i det script, som danner dette dokument.

4.2 Forudsætninger

Alle fremskrivninger, som samlet ønskes præsenteret i en Statistikbank tabel, skal have de samme dimensioner, om regioner, om køn, om alder, om fødested og tid.

For tidsdimensionen, er basis året den seneste befolkningsopgørelse. Fremskrivningshorisonten er ikke en teknisk begrænsning, men et spørgsmål om formidling. Jo længere tidshorisont, jo større usikkerhed om beregningsresultaterne.

Først skal grundlagsdata i form af et regneark med alle data dannes. Derfor redigeres og afvikles ‘DoBase_main.qmd’ i programmeringsmiljøet, hvormed Base_main.html med tilhørende Base_main.xlsx dannes.

Når hovedalternativet er klart, anvendes ‘DoBase_main.qmd’ som skabelon til et ikke teknisk begrænset antal alternativer, her ‘DoBase_alt1.qmd’ og ‘DoBase_alt2.qmd’. Disse redigeres og afvikles i programmeringsmiljøet, og Base_alt1.html, Base_alt2.html, Base_alt3.html og med tilhørende xlsx grundlags data dannes Base_alt1.xlsx, Base_alt2.xlsx og Base_alt3.xlsx.

4.3 Fremskrivningsmodul

Hvert fremskrivningsalternativ behandles med fremskrivningsmodulet og resultater derfra gemmes i en klynge af Excel filer. Klyngen navngives med et fælles prefix.

Her indlæses de specificerede alternativer og bruges af fremskrivningsmodulet.

5. Tabeller

Beregningsresultater er gemt i et antal Excel-filer, fx.
2025v17_projection_main.xlsx,
2025v17_projection_alt1.xlsx,
2025v17_projection_alt2.xlsx,
2025v17_projection_alt3.xlsx,

5.1 til Statistikbank/Pxwin

Fra fremskrivningsklyngen udvælges og samles relevante data i tabeller, som med r-pakken pxmake omsættes til tabeller, der skal præsenteres i Statistikbanken.